Andebryst med bagte rødbeder, raddicchio og portvinssauce

Scan koden, og se opskriften på telefonen.
Gastrotools

Opskrifter fra professionelle

Forberedelse: 45 min
Tilberedning: 60 min
I alt: 1t 45 min

Saftigt rosastegt andebryst får her selskab af bagte rødbeder, sprød raddicchio og en portvinssauce, som komplimenterer kødet på fornem vis. Retten her kan nydes, som den er, men du kan også vælge at tilføje kartoffel for et mere fyldigt måltid. Pommes Anna vil være et glimrende valg.

Antal
personer
Ingredienser
4
aflange rødbeder
0.5
radicchio
2
store andebryster á ca. 300 g
Olie
Friske urter, fx rød syre
Friske bær til pynt, fx ribs
Salt og peber
2 spsk
balsamicoeddike
2 dl
portvin
2 dl
rødvin
4 dl
andefond
25 g
koldt smør i tern
Salt og peber
Hold skærmen tændt
Fremgangsmåde
Andebryst og tilbehør
Trin 1/4

Skræl rødbederne, og halvér dem på langs - er de store, deles de endnu en gang. Gnid dem med olie, salt og peber, og læg dem i et ovnfast fad. Steg dem i ovnen ved 180 grader varmluft/200 grader alm. ovn i ca. 30 minutter, til rødbederne er møre.

Trin 2/4

Riv radicchioen ud i mindre stykker, og læg dem i isvand i 20 minutter.

Trin 3/4

Rids fedtet på andebrysterne, og gnid med flagesalt. Brun dem med skindsiden nedad på en tør pande, skru ned for blusset, og vend andebrysterne. Lad dem stege færdigt i cirka 8-10 minutter afhængigt af andebrysternes tykkelse, til de er rosa.

Trin 4/4

Lad andebrysterne hvile i 10 minutter. Skær dem dernæst ud, og anret dem sammen med raddicchio, rødbeder og portvinssauce. Pynt med urter og bær.  

Portvinssauce
Trin 1/3

Bring balsamicoeddike i kog i en gryde, og kog den ind til det halve. Tilsæt portvin og rødvin, og reducér til 1/3. Hæld andefonden ved, og kog atter ind til 1/3.

Trin 2/3

Tag gryden af varmen, og pisk de kolde smørtern i et efter et.

Trin 3/3

Smag til med salt og peber.

Sulten efter mere?

✓ Pro-tips og guides til køkkenet

✓ Sæsonens lækreste opskrifter

✓ Eksklusive tilbud og nyheder

Ved at tilmelde dig accepterer du vores persondatapolitik og giver samtykke til markedsføring via e-mail. Afmeld når som helst.