Gastrotools søger en grafisk designer i en fuldtidsstilling

Vil du være med til at forme et stærkt, internationalt brand inden for køkkenudstyr og arbejde med alt fra ads og emballage til web og POS-materialer?
Hos Gastrotools søger vi en grafisk designer i fuldtidsstilling, der kan tage ansvar for vores visuelle udtryk på tværs af kanaler og markeder.
Om rollen
Du bliver en central del af vores marketing- og e-commerce-setup og får en hverdag med stor variation og mulighed for at præge både eksisterende og helt nye områder i forretningen. I samarbejde med vores kommunikationsteam kommer du til at stå for en bred vifte af produktioner, hvor du har ansvaret for det visuelle – og hvor to dage ikke bliver ens.
Dine primære opgaver kommer til at bestå af:
-
Udvikling og produktion af kreativer til ads på tværs af markeder
-
Emballagedesign – både videreudvikling og nye produkter
-
Webbannere & Amazon-assets
-
POS-materialer
-
Kataloger – koncept, layout og opsætning
-
Præsentationsmateriale – udvikling af skabeloner og visuelle retningslinjer til intern og ekstern brug
-
E-mail-design & billeder – optimering og supportering af visuals til e-mailmarketing
-
Web & digitalt design (landingssider, kampagner m.m.)
-
Packshots og billedredigering/efterbehandling
Vi forestiller os, at du:
-
Har en stærk grafisk værktøjskasse (Figma, Adobe CC – særligt Photoshop, Illustrator og InDesign)
-
Har solid erfaring med design af emballage og tryksager
-
Har erfaring med digitalt design og performance-orienterede kreativer
-
Arbejder struktureret og kan håndtere mange opgaver parallelt
-
Har sans for branding, typografi og detaljer
-
Tænker kommercielt og forstår, hvordan design understøtter salg
-
Er nysgerrig, selvstændig og trives i en vækstvirksomhed
-
Har erfaring med e-commerce eller retail/POS samt med fotografering og redigering – dette er et stort plus, men ikke et krav
-
Besidder skriftlige færdigheder på dansk og engelsk
Vi tilbyder:
-
Stor indflydelse på Gastrotools’ visuelle udtryk
-
At blive en del af et ambitiøst team med korte beslutningsveje
-
Alsidige arbejdsopgaver hos en virksomhed i vækst med internationale markeder
-
Tæt samarbejde med kollegaer i et ungt team, der prioriterer et godt arbejdsmiljø
-
Løn efter kvalifikationer
Praktisk
🗓️ Ansættelse: Fuldtid
📍 Arbejdssted: København N
🕒 Opstart: Hurtigst muligt
📩 Ansøgning: Målrettet CV + portfolio sendes til job@gastrotools.dk
Der holdes løbende samtaler, og vi fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!