Carbonstålpander er ikke bare sikre nok til at lave mad på - du kan i princippet spise direkte af carbonstål.
Sikkerhed og sundhed er vigtigt at kigge efter, når du skal ud og finde nye stegepander og gryder - specielt i nyere tid, hvor flere tvivlsomme stoffer er blevet påvist i moderne stegepander med syntetiske nonstick-belægninger. Læs vores guide til seasoning af carbonstål
Når du skal vælge nye pander eller gryder, bør du overveje, hvad de er lavet af og belagt med, om stoffer på overfladen af panden nedbrydes og frigives ved bestemte stegetemperaturer, og hvilke redskaber du kan bruge på panden - eks. metal eller træ.
Heldigvis er alt vores kogegrej sikkert og non-toksisk at lave mad på - inklusive vores carbonstålpander, som faktisk er noget af det sikreste og sundeste at lave mad på. Her kommer forklaringen.
Hvad er carbonstål?
Carbonstål er en legering bestående af 99% jern og 1% carbon (eller kulstof) og bruges til fremstilling af stærke konstruktioner. Det er denne styrke og slidstyrke, som gør materialet perfekt til kogegrej.
Ligesom støbejern kan carbonstål lagre og håndtere varme ekstremt godt. Men modsat støbejern er carbonstål lettere - omend det stadig har en god vægt - hvilket gør det nemmere at lave mad og håndtere panderne.
Carbonstålpander, også kendt som pladejernspander, jernpander eller kulstofstålpander, har været brugt i Europa igennem flere århundreder - særligt i professionelle køkkener, men i stigende grad også blandt private hjemmekokke.
Er carbonstål toksisk?
Toksicitet er et vigtigt emne, når det kommer til kogegrej - og blev for alvor aktuelt i 1970'erne, hvor Teflon i nonstick-pander indeholdt skadelige PFOA-stoffer.
Carbonstål er modsat gamle teflonbelagte nonstickpander 100% sikkert at bruge - og helt fri for skadelige stoffer. Der er kun to "kemikalier" i carbonstål - jern og kulstof - og ingen af disse er skadelige. Og det bedste ved carbonstålpander er, at de opbygger en naturlig nonstick-effekt, når du opbygger pandens seasoning, som er den proces, hvor panden brændes ind med vegetabilsk olie, som hærder under opvarmningen.
Carbonstål er så sikkert, at du i princippet kunne spise direkte fra stegepanden. Hvis din pande har udviklet rust, bør du som regel ikke spise fra den - men heldigvis kan rust nemt fjernes, og panden kan blive så god som ny.
Hvis din stegepande har fået ridser, behøver du ikke bekymre dig om, at kemikalier frigives til maden. Ridser på carbonstålpander er normalt og bliver med tiden lukket igen, når panden får et lag seasoning - eller i takt med at du laver mad på panden.
Hvis du leder efter non-toksisk kogegrej, som er både sikkert og sundt, er carbonstål det perfekte valg. Vi tager sikkerhed og sundhed meget alvorligt, så du kan være helt tryg ved, at alt vores køkkengrej er 100% sikkert at anvende - og allerede benyttes blandt professionelle såvel som hjemmekokke.