Carbonstål vs. 5-ply rustfrit stål - Guide til stegepander

Carbonstål vs. 5-ply rustfrit stål - Guide til stegepander

Hvad er forskellen mellem carbonstål og kogegrej i 5-ply?
Her er de vigtigste forskelle.

Hvis du har arbejdet i et professionelt køkken - eller bare et veludstyret hjemmekøkken - så kender du med god sandsynlighed begge materialer. Både carbonstål og rustfrit stål (5-ply) er nemlig populære valg blandt verdens bedste kokke, fordi de er utroligt alsidige, slidstærke og giver fantastiske stegeresultater.

Umiddelbart kan materialerne ligne hinanden - men forskellene er faktisk markante. Her kommer de største forskelle på carbonstål og 5-ply:

Hvad er carbonstål?

Kokke i hele verden har brugt stegepander i carbonstål igennem mange år. Du kan se materialet som en slags hybrid mellem støbejern og rustfrit stål. Ligesom støbejern består carbonstål af kulstof og jern (99% jern, 1% kulstof) - men carbonstål laves ud fra en disk, så stegepanden bliver markant lettere end støbejern. 

Ligesom støbejern kræver carbonstål særlig vedligehold og pleje - de skal nemlig smøres ind i olie og brændes før brug for at beskytte mod rust og opbygge en naturlig nonstick. Overfladen - eller den naturlige nonstick - opbygges over tid og bliver bedre med tiden. 

Hvorfor skal jeg vælge carbonstål?

Der er mange gode grunde til at kokke i hele verden sværger til carbonstål.

  • Holdbarhed: Konstruktionen i carbonstål, som består af jern og kulstof, kan tåle høje temperaturer, hvilket gør panden perfekt til madlavning indendørs og udendørs - på alle slags komfurer, grillen eller endda over bål. Passer du på din stegepande i carbonstål kan den gå i arv.
  • Lettere vægt: Sammenlignet med støbejernspander vejer carbonstål meget mindre - en pande på 24 cm vejer til eksempel ca. 1,4 kg, hvilket gør den nemmere og mere komfortabel at håndtere, når du laver mad.
  • Temperaturkontrol: Carbonstål reagerer hurtigere på temperaturændringer sammenlignet med støbejern, som til gengæld holder på varmen i lang tid - det giver dig ultimativ varmekontrol og gør, at du nemt kan gå fra at stege dine bøffer ved høj temperatur til at stege ved lavere temperatur - uden at maden brænder på. 
  • Alsidighed: Uanset om du laver mad på komfuret, i ovnen eller på grillen, så klarer carbonstål opgaven. Carbonstål tåler høje temperaturer (650 grader celsius) og kan bruges på alle varmekilder - også bål. Når først panden er brændt godt ind og opbygget en solid patina over tid, kan du tilberede det meste - men ligesom støbejern, skal du undgå syrlige ingredienser som tomater, vin og citrus, da de kan fjerne den naturlige nonstick, du har opbygget gennem tiden. I starten anbefaler vi, at du steger fedtholdige ingredienser for at opbygge dens patina - ribeyes og bacon er gode eksempler. Og så er det en god idé at bruge lidt ekstra fedtstof i starten. Du kan også med fordel bruge carbonstål til fritering i olie. 

Det skal du overveje:

Ligesom med alle andre typer kogegrej er der ting, som du bør tage i betragtning inden du går i gang med at lave mad i carbonstål.

  • Undgå bestemte ingredienser: Syrlige ingredienser som citrus, tomat, eddike og vin kan fjerne din seasoning / naturlige nonstick, så du skal starte forfra med opbygningen af pandens patina. Panden går ikke i stykker, men du skal give den en ny seasoning, så overvej det, hvis du ofte laver med med syrlige ingredienser - eks. tomatsauce etc. 
  • Skal vaskes op i hånden: Vi anbefaler altid håndvask til dit kogegrej - men særligt carbonstål kræver en kærlig hånd, da opvaskemaskinen kan fjerne dens seasoning fuldstændig med risiko for rust. Så anbefalingen herfra er, at du rengør carbonstålpanden med varmt vand og sørger for at tørre den grundigt bagefter - enten i ovnen eller over lav-medium varme på komfuret. Se vores guide til rengøring her.
  • Skal brændes ind i olie før brug: "Seasoning" - processen, hvor du smører panden ind i olie for at beskytte mod rust og opnå naturlig nonstick. Gode ting tager tid - og det samme gør en god seasoning på din carbonstålpande. Med tiden får den en super god nonstick-effekt, men det kan godt være, at du lige i starten skal vente lidt med at bruge den til røræg og fisk.

Hvad er 5-ply rustfrit stål?

Gryder og pander i rustfrit stål er fantastisk til madlavning ved høje temperaturer, giver en fantastisk stegning - og er utroligt nemt at gøre rent. Vores serie i 5-ply består af en femlagskonstruktion, som kombinerer de bedste egenskaber fra aluminium og rustfrit stål, så du opnår professionelle resultater - uden maden brænder på.

De 3 midterste lag i aluminium giver en perfekt varmestyring og fordeler varmen jævnt og hurtigt ud i hele panden. Det yderste lag i rustfrit stål gør både panden perfekt til brug på induktion - og samtidig utrolig nem at rengøre og vedligeholde.

 

Fordele ved 5-ply rustfrit stål

Det er ikke tilfældigt, at 5-ply bruges på verdens bedste restauranter. 
Fordelene er mange:

  • Holdbarhed: De yderste lag i rustfrit stål gør gryder og pander i 5-ply ekstremt holdbare og modstandsdygtige over for ridser, rust og alt det, som de kan blive udsat for under madlavning i løbet af et helt liv.
  • Design: Vores 5-ply serie er udviklet ud fra kravene fra landets bedste kokke. Netop derfor får du en lang række professionelle detaljer som den lukkede hældekant og det ultrakomfortable CoolGrip-håndtag, som holder sig køligt. Læs mere om designet her.
  • Temperaturkontrol: Kernen i aluminium giver en fantastisk varmefordeling ud i hele panden. Det betyder, at du nemt kan styre temperaturen uden at maden brænder på. Det gør den samtidig utrolig nem at gøre ren. 
  • Alsidighed: 5-ply er dit "go-to" materiale i køkkenet og bør udgøre kernen i din samling. Du kan bruge 5-ply til alt lige fra perfekte bøffer til fløjlsbløde saucer (der ikke skiller). Og så kan du nemt lave pastasaucer med syreholdige ingredienser (eks. tomatsauce). 

 

Det skal du overveje:

Der er mange gode grunde til at vælge 5-ply. Men der er også nogle ting, du bør være opmærksom på, når du går i køkkenet.

  • Pleje: Rustfrit stål / 5-ply har ingen nonstick-belægning eller seasoning. Det betyder selvfølgelig også, at du ikke skal bekymre dig om at udskifte panden, bare fordi belægningen bliver slidt. Men det betyder også, at du skal være opmærksom på din teknik - både når du steger og gør panden ren. Varmt vand og sæbe klarer den daglige rengøring. Hvis panden får kalkpletter eller andre pletter, kan det ofte fjernes med lidt eddike evt. blandet med en smule bagepulver.
  • Overflade: Du kan sagtens tilberede æg og fisk på 5-ply, men fordi panden ikke har nonstick-belægning, skal den varmes op før brug - og så skal du huske at bruge en god stegeolie (vindruekerneolie eller rapsolie fungerer godt) - se hvor nemt det kan gøres her.
  • Vægt: 5-ply er generelt tungere sammenlignet med billigere stålpander eller nonstickpander - selvom det er den tykke konstruktion fra bund til kant, der giver de fantastiske egenskaber, bør du være opmærksom på, at den er tungere sammenlignet med rene aluminumspander eller billige stålpander.

Hvad skal du vælge?

Er du i tvivl om du skal vælge carbonstål eller 5-ply? Vores generelle anbefaling er at se de to produkter som komplimentære - og ikke konkurrenter. Begge materialer giver en utroligt god varmefordeling og temperaturkontrol, kan bruges på alle komfurer eller i ovnen og er utroligt alsidige.

Shop stegepandesættet her→

5-ply er det oplagte valg som kernen i din samling, når først du har styr på stegeteknikken - mens carbonstål kan ses som et naturligt nonstick-alternativ til dine gamle nonstick-pander. Samtidig er carbonstål det oplagte valg, hvis du vil bruge panden på grillen eller over bål. 

Med begge typer er dit køkkenarsenal godt dækket ind for livet.

Udforsk alle gryder og pander →

Udforsk stegepandesættet→

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Guides

RSS
Mød producenten bag vores italienske kogegrej

Mød producenten bag vores italienske kogegrej

Kogegrej i både carbonstål og rustfrit stål har altid været førende i det professionelle køkken - og det er der en helt særlig årsag til....

Læs mere
5 ting du skal bruge for at lave mad over bål

5 ting du skal bruge for at lave mad over bål

Der er få ting, der slår følelsen af udendørs madlavning i de varme sommermåneder, især når det foregår over åben ild. Uanset om du er...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke