Skaftkoteletter med æble, løg og cider

Scan koden, og se opskriften på telefonen.
Gastrotools

Opskrifter fra professionelle

Forberedelse: 40 min
Tilberedning: 15 min
I alt: 55 min
Print opskrift
Skaftkoteletter med æble, løg og cider
Saftige skaftkoteletter med gylden stegeskorpe, stegt færdige i ovnen med æbler, løg, friske krydderurter og cider. En enkel ret, hvor støbejernspanden går direkte fra komfur til ovn.

Nyd eventuelt med ovnstegte kartofler.

Anbefalet køkkenudstyr

Skærebræt med saftrille - Gastrotools.dkSkærebræt med saftrille Skærebræt med saftrille FSC-certificeret egetræ - 1.099 kr.
Gyuto kokkekniv - Gastrotools.dkGyuto kokkekniv Gyuto kokkekniv 21 cm - 999 kr.
StøbejernspandeStøbejernspande Støbejernspande 28 cm | CARDENAU-rød - 1.599 kr.
Grydelapper - Gastrotools.dkGrydelapper Grydelapper Sæt m. 2 stk. - 299 kr.
Personer : 4
personer

Ingredienser

4
skaftkoteletter
2
løg
2 fed
hvidløg
2-3
æbler
1.5 dl
tør æblecider
5 kviste
frisk timian
4 kviste
salvie
25 g
smør
Olivenolie
Salt og friskkværnet peber
Friske krydderurter til pynt, f.eks. salvie og timian
Hold skærmen tændt

Fremgangsmåde

Trin 1/7
Tag koteletterne ud af køleskabet ca. 30 minutter før tilberedning. Krydr dem godt med salt og peber.
Trin 2/7
Varm støbejernspanden godt op med lidt olie. Steg koteletterne ved høj varme i ca. 2-3 minutter på hver side, til de har fået en god stegeskorpe. Brun også fedtkanten. Tag koteletterne af panden.
Trin 3/7
Pil løgene, halvér dem, og snit dem groft på langs. Pil hvidløgene, og hak dem fint. Skær æblerne i grove både. Kom løgene på panden, og steg dem et par minutter i fedtet fra koteletterne. Tilsæt hvidløg, timian, salvie og smør, og vend æblerne i.
Trin 4/7
Hæld cider på, og lad den bruse op og koge ind i ca. 1 minut. Læg koteletterne tilbage oven på æbler og løg.
Trin 5/7
Sæt hele panden i en 200 °C almindelig ovn, og steg koteletterne færdige, til de har en kernetemperatur på ca. 63–65 °C. Tiden afhænger af tykkelsen, men regn med ca. 8–12 minutter for store skaftkoteletter og 4-5 minutter for små.
Trin 6/7
Tag panden ud, og lad kødet hvile 5-10 minutter inden servering.
Trin 7/7
Pynt med friske krydderurter.