Ramsløgsolie
Scan koden, og se opskriften på telefonen.
Adam Price
TV-kok & kogebogsforfatter
Ramsløg er en rigtig forårsbebuder – og her viser Adam Price, hvordan du forvandler det til en smuk, smagfuld ramsløgsolie.Dryp olien over nye kartofler, brug den i en mayonnaise, eller sæt en grøn prik over i’et på dine forårs- og sommerretter. Ramsløgsolie er en nem opskrift med stor effekt.
Personer
: 8
portioner
Ingredienser
0.5
L
neutral olie - fx vindruekerneolie
Et nip salt
Hold skærmen tændt
Fremgangsmåde
Trin 1/6
Skyl og ordn ramsløgene, så det kun er de rene blade. Tør bladene i en salatslynge eller i et viskestykke.
Trin 2/6
Kom ramsløgene i blenderen. Husk det skal være et stort bundt, som nærmest fylder blenderen, hvis det skal passe med en halv liter olie.
Trin 3/6
Hæld olien ned til ramsløgene og giv det lidt salt.
Trin 4/6
Blend på højeste hastighed ihverfald i to minutter. Mærk på oliens temperatur. Blenderens hastighed skal opvarme olien - gerne til over 50 grader - men ikke meget varmere. Ved 60 grader mister olien sin friske, grønne farve.
Trin 5/6
Hæld derefter olien igennem en meget finmasket si - helst en nylon-si. Et viskestykke kan også bruges, men det suger meget af olien.
Trin 6/6
Olien hældes på en lille flaske - fx en klemflaske i plastik. Den stilles køligt og tørt og holder ca 3 uger i køleskab.
Adam Price
TV-kok & kogebogsforfatter
Maden har fyldt meget i Adam Prices liv lige fra barndommen og til i dag, hvor han både kan kalde sig madskribent, restauratør og kogebogsforfatter. Mest kendt er han nok som tv-kok i programmet “Spise med Price”, som han siden 2008 har lavet med sin bror, James Price.
Læs mere
Udforsk flere opskrifter
Se alle







