Brændende kærlighed - Gastrotools.dk

Brændende kærlighed

Til trods for enkelheden i en klassisk portion brændende kærlighed, så er det en intet mindre end herlig spise. De søde karamelliserede løg, de sprøde bacontern og den bløde og cremede mos er en perfekt kombination.

Brug gerne et helt stykke bacon af hæderlig kvalitet, som du selv skærer i grove tern. Det giver det bedste resultat.

Ønsker du at snige lidt ekstra grønt ind i retten, kan du erstatte nogle af kartoflerne med knoldselleri.

4 personer:

Ingredienser

1 kg bagekartofler eller kartofler til mos

50 g smør

2 dl mælk

4-5 store løg

400 g bacon i tern

20 g smør

Evt. friske krydderurter til pynt, fx karse, purløg eller persille

Rødbeder til servering

Salt og peber

Sådan gør du

Skræl kartoflerne, skær dem i grove tern, og kog dem i usaltet vand, til de møre.

Mos kartoflerne med en kartoffelstøder eller et elektrisk piskeris. Lad smørret smelte i den varme mos, og tilsæt derefter mælk, til mosen har den ønskede konsistens. Smag til med salt.

Pil og hak løgene groft.

Steg bacon sprød på en tør pande, og lad den dryppe af på fedtsugende papir.

Steg løgene ved svag til jævn varme i baconfedt (hæld evt. lidt fra, hvis der er meget) og smør i cirka 10-15 minutter under jævnlig omrøring, til de er godt karamelliserede. Smag til med salt og peber. Vend bacontern i.

Top kartoffelmosen med bacon, løg og krydderurter. 

Servér med syltede rødbeder.

Anbefalede redskaber

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Arrabiata-sauce

Arrabiata-sauce

Pasta Arrabiata er en italiensk klassiker med pasta i en enkel tomatsauce med hvidløg, olivenolie og tørret chili. Den laves typisk med hele flåede tomater...

Læs mere
Pasta med salsiccia

Pasta med salsiccia

Nemme pastaretter er et sikkert hit, og denne her krydrede sag med salsiccia, hvidløg og chili er ingen undtagelse. Den er perfekt til dage, hvor...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke