Steaksandwich med løg, salat og blå ost - Gastrotools.dk

Steaksandwich med løg, salat og blå ost

Opgradér dit sandwich- repertoire med denne sag med stegte løg, blåskimmelsost, rucola og møre skiver rosastegt oksekød. Sandwichen tager ikke længe at lave, og så slår den den klassiske skinke-ost-version med længder. Er du ikke til blå ost, kan du bruge en andre slags ost i stedet. Vælg gerne én med lidt smag som eksempelvis en god gruyere eller lignende. 

4 personer

Ingredienser

Smør til stegning
4 gode bøffer, fx entrecotes
Smør og olie til stegning
2 store rødløg
100 g blå ost
2 tsk. sennep
4 spsk. mayonnaise
1-2 håndfulde rucola
4 små baguettes
Salt og peber

Sådan gør du

Steg bøfferne i smør og olie på en ovnfast pande, til de er rosa. Krydr med salt og peber. Sæt dem til side, og lad dem hvile 10 minutter, inden du skærer det i skiver.

Pil rødløgene, halvér dem, og snit dem. Sautér dem i smør på samme pande ved jævn varme i ca. 5-6 minutter. Krydr dem med salt og peber.

Smuldr osten i mindre stykker, og fordel den på løgene. Sæt panden i ovnen under grillfunktion, til osten er let smeltet. 

Rør sennep og mayonnaise sammen. 

Lun brødet i ovnen, flæk det på langs, og smør det med sennepsmayonnaise. Fordel rucola, skiveskåret oksekød samt de stegte løg med blåskimmelsost i brødet.

Nydes straks.

Anbefalede redskaber

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS

Kartoffelblinis med urtecreme og rogn

Siden optagelsen af denne video har fiskeriministeren udmeldt et forbud mod målrettet fiskeri efter stenbideren i 2025. For at støtte bestanden af stenbidere anbefaler Adam...

Læs mere

Ceviche af torsk med urteolie

Se opskriften her Ingredienser 4 personer 200 gram torsk (50 gram torsk pr. person) 1 lille fed hvidløg Saften af 2 citroner, 1 lime en...

Læs mere

Modtag tips & tricks direkte i din indbakke