Salade nicoise med vagtelæg, syltede perleløg og avocado - Gastrotools.dk

Salade nicoise med vagtelæg, syltede perleløg og avocado

Salade nicoise er en velsmagende klassiker fra det franske køkken. Udgaven her er opdateret med syltede perleløg, avocado og vagtelæg. 

Salaten smager fremragende med lynstegt frisk tun, men du kan også bruge tun fra dåse, hvis der ikke er tid til en tur til fiskehandleren. Vælg den bedst mulige kvalitet, og meget gerne tun i større stykker. Den tager sig pænest ud på tallerkenen. 


4 personer

Ingredienser

12 perleløg

1 dl lagereddike

1 dl sukker

½ dl vand

200 g kartofler

12 vagtelæg

200 g cherrytomater

2 avocadoer

300 g tunfilet

Olie til stegning

100 g grønne bønner

2 håndfulde salat, fx frisee

1 håndfuld oliven

Evt. friske urter til pynt

Vinaigrette:

3 spsk. olivenolie

1 spsk. hvidvinseddike

1 tsk. honning

1 tsk. dijonsennep 

Salt og peber

Sådan gør du

Pil perleløgene. Bring en gryde med lagereddike, sukker og vand i kog, og kog perleløgene i 2 minutter. Lad dem køle af i lagen, og del dem i halve. 

Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er møre. Afkøl kartoflerne, pil dem, og skær dem i mindre stykker. 

Kog vagtelæggene i 2 minutter og 20 sekunder. Skyl dem i koldt vand, pil dem, og halvér dem. 

Halvér cherrytomaterne, og skær avocadoen i mindre stykker. 

Skær tunfileten i aflange stykker, og steg dem kortvarigt i olie på en pande, til de tager farve på alle sider. Skær dem herefter i mindre stykker. 

Nip enderne af de grønne bønner, og kog dem i letsaltet vand i 2 minutter. Kom dem i isvand, og skær dem dernæst i skiver. 

Anret det hele i dybe tallerkner, og dryp dressingen over. 

Vinaigrette: 

Pisk olivenolie, hvidvinseddike, honning og dijonsennep sammen i en skål. Smag til med salt og peber.

Anbefalede redskaber

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Brian Mark: Sauce Bearnaise

Brian Mark: Sauce Bearnaise

Lær at lave en fransk klassiker, sauce bearnaise. Brian Mark giver dig her sin opskrift både på selve saucen og en hjemmelavet bearnaiseessens, som skal bruges. Denne...

Læs mere
Brian Mark: Sauce Blanquette

Brian Mark: Sauce Blanquette

"Verdens nemmeste og måske mest alsidige sauce". Sådan beskriver Brian Mark sauce blanquette, som han her giver dig sin opskrift på. Saucen er lettere at...

Læs mere

Modtag tips & tricks direkte i din indbakke