Revelsben i spicy BBQ-sauce - Gastrotools.dk

Revelsben i spicy BBQ-sauce

Der er fuld knald på smagen i de her revelsben, som er marineret natten over i en spicy BBQ-sauce med et hint af asiatiske smagsnoter. Er vejret til det, eller har du nem adgang til grillen, kan du stege dem færdige på den. Ellers fungerer det fint under ovnens grillfunktion. For at lette rengøringen, kan du evt. lægge de forstegte revelsben på en bageplade med bagepapir.

Nyd dem evt. med en kålsalat og bagte kartofler.

 4 personer

Ingredienser

1,5 kg revelsben

1 portion spicy BBQ-sauce

Spicy BBQ-sauce:

1,5 dl ketchup

3 spsk. Sriracha-chilisauce

2 spsk. tomatpuré

3 spsk. soja

2,5 spsk. æblecidereddike

100 g brun farin

1 tsk. hvidløgspulver

1 tsk. løgpulver

2 tsk paprika

½ tsk. stødt koriander

1 tsk. salt

1 knsp. peber

Sådan gør du

Kom revelsbenene i en frysepose sammen med BBQ-saucen, og lad dem marinere på køl natten over.  

Læg revelsbenene i et ovnfast fad (gem den overskydende marinade), dæk det med et låg eller sølvpapir, og sæt det i ovnen ved 140 grader varmluft/160 grader alm. ovn 2 timer.

Giv imens den overskydende marinade et opkog, til konsistensen bliver en anelse tykkere.

Tag revelsbenene ud af ovnen, fjern låget/sølvpapiret, og pensl dem med marinaden. Skru ovnen op på grillfunktion (eller fyr op i grillen), og steg dem yderligere 10 minutter, til de får en pæn farve. Hold godt øje undervejs, så de ikke brænder på.

Spicy BBQ-sauce: 

Kom alle ingredienserne i en gryde, og giv BBQ saucen et opkog, til den brune farin er smeltet. Afkøl.

Anbefalede redskaber

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Arrabiata-sauce

Arrabiata-sauce

Pasta Arrabiata er en italiensk klassiker med pasta i en enkel tomatsauce med hvidløg, olivenolie og tørret chili. Den laves typisk med hele flåede tomater...

Læs mere
Pasta med salsiccia

Pasta med salsiccia

Nemme pastaretter er et sikkert hit, og denne her krydrede sag med salsiccia, hvidløg og chili er ingen undtagelse. Den er perfekt til dage, hvor...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke