Helleflynder med ærter, bacon og syltede perleløg - Gastrotools.dk

Helleflynder med ærter, bacon og syltede perleløg

Herlig helleflynder med ærter, sprød bacon, syltede perleløg, ramsløgskapers og brunet smør. Servér eventuelt retten med godt brød eller kartofler for et mere mættende måltid. 

Kan du ikke finde helleflynder hos din lokale fiskehandler, kan du fint erstatte den med torsk, pighvar eller andre hvide fisk.  

4 personer

Ingredienser

12 perleløg

1 dl lagereddike

1 dl sukker

½ dl vand

100 g bacon i tern

200 g ærter

150 g usaltet smør

1 økologisk citron

600 g helleflynderfileter

2 spsk. syltede ramsløgskapers (kan udelades)

Ærteskud og dild til pynt

Sådan gør du

Pil perleløgene. Bring en gryde med lagereddike, sukker og vand i kog, og kog perleløgene i 2 minutter. Lad dem køle af i lagen, og del dem i halve.

Steg bacon sprød på en tør pande, og lad den dryppe af på fedtsugende papir. 

Kog ærterne i ca. 1 minut i letsaltet vand. Hæld vandet fra, og lad dem dryppe af. 

Brun smørret i en lille gryde, tag den af blusset, og smag til med revet citronskal, citronsaft, salt og peber. 

Skær fisken i portionsstørrelse, og steg dem i smør på en pande i ca. 2 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Pas på med at overstege dem. Krydr med salt og peber. 

Anret fisken i dybe tallerkner, hæld smørsaucen over, og top med perleløg, syltede ramsløgskapers, ærter og bacon. 

Pynt med ærteskud og dild, og servér straks. 

Anbefalede redskaber

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Arrabiata-sauce

Arrabiata-sauce

Pasta Arrabiata er en italiensk klassiker med pasta i en enkel tomatsauce med hvidløg, olivenolie og tørret chili. Den laves typisk med hele flåede tomater...

Læs mere
Pasta med salsiccia

Pasta med salsiccia

Nemme pastaretter er et sikkert hit, og denne her krydrede sag med salsiccia, hvidløg og chili er ingen undtagelse. Den er perfekt til dage, hvor...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke