Stegt pighvar med ærter a la francaise - Gastrotools.dk

Stegt pighvar med ærter a la francaise

Skøn sommerret med stegte pighvarfileter med ærter, perleløg, bacon og ærteskud. Pighvarren kan fint skiftes ud med andre fisk, og kan du ikke finde friske ærter, kan du til nød benytte ærter fra frost eller hestebønner. Servér evt. retten med nye kartofler.

 

4 personer

 

100 g bacon i tern

8 perleløg

200 g friskbælgede ærter

Smør til kogning og stegning

1 håndfuld vilde asparges

1,5 dl piskefløde

1 håndfuld ærteskud

600 g fileteret pighvar

Salt og peber

 

Steg bacon sprød på en tør pande, og lad den dryppe af på fedtsugende papir.

 

Pil perleløgene. Kog dem i vand tilsat en klat smør i ca. 5 minutter, til de er møre. Halvér dem.

 

Sautér ærterne i smør på en lille pande sammen med perleløgene i ca. 2 minutter. Tilsæt de vilde asparges, og sautér videre i et minuts tid. Tilsæt fløden, og bring pandens indhold i kog. Vend nu halvdelen af ærteskuddene i, og smag til med salt og peber.

 

Skær pighvarfileterne i portionsstørrelse, og steg dem i smør på en pande i ca. 2-3 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Krydr med salt.

 

Anret pighvarfileterne i dybe tallerkner, og top med ærter a la francaise. Pynt til sidst med de resterende ærteskud.

Anbefalede redskaber

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Christian Puglisi: Risotto m. ramsløg og ærter

Christian Puglisi: Risotto m. ramsløg og ærter

Den klassiske risotto fås her i en grøn version med ramsløg og ærter, som både giver en smuk farve og en frisk smag sammenlignet med...

Læs mere
Christian Puglisi: Spaghetti 'ndujanara

Christian Puglisi: Spaghetti 'ndujanara

Kok og restauratør Christian F. B. Puglisi driver til daglig restauranterne Bæst og Mirabelle, som begge tager udgangspunkt i det italienske køkken. Her giver han...

Læs mere

Modtag tips & tricks direkte i din indbakke