Slethvar med grønt i asiatisk marinade
Scan koden, og se opskriften på telefonen.
Thomas Rode Andersen
Tidl. Michelinkok
Se med her, når Thomas Rode lærer dig at lave en lækker fiskeret. Opskriften er lige til at gå til, og selv hvis du ikke har den store erfaring med fisk i køkkenet, er det superlet at lave. Selve fisken, slethvar, kunne lige så godt være en pighvar, søtunge eller en anden fisk, der egner sig godt til at ryge på panden.
Personer
: 4
personer
Ingredienser
1
slethvar
2
stk
pillede og meget finthakkede skalotteløg
3
stk
lime, saften og den revne grønne skal herfra
50
g
skrællet ingefær i fine tern
1
fed
pillet og finthakket hvidløg
1.5
dl
tamari soya
200
g
brunet, usaltet smør* (smør kan erstattes med ristet sesamolie)
0.5
bdt
frisk koriander - grofthakket (brug bredbladet persille, hvis du synes, at koriander er for parfumeret)
1
fast mango, skrællet og befriet for stenen – kødet skæres i lange, tynde både
200
g
forårsløg
Hold skærmen tændt
Fremgangsmåde
Trin 1/7
Kom skalotteløg, limeskal og -saft, ingefær og hvidløg i en gryde, og dæk med soya.
Trin 2/7
Giv det et opkog, tilsæt det brunede smør, og lad det trække. Frisk, hakket koriander tilsættes umiddelbart før servering. * Brunet smør: Smelt smørret ved moderat varme, lad det bruse op og langsomt brune, til det udsender en nøddeagtig duft. Lad det herefter køle næsten af, inden det sies.
Trin 3/7
Blancher hurtigt forårsløgene i letsaltet vand (1-2 min.), og køl dem af i koldt vand.
Trin 4/7
Filetér slethvaren som vist på videoen, og mariner med olivenolie, salt og peber.
Trin 5/7
Steg den gylden på oversiden ved høj varme, til den begynder at krølle let.
Trin 6/7
Sluk for blusset, vend fisken, og lad den trække 30-45 sekunder, inden den tages af og anrettes på et varmt fad.
Trin 7/7
Imens svinges forårsløg og mango hurtigt på panden og anrettes over fisken. Dryp med lidt af marinaden, og byd den til fisken.
Thomas Rode Andersen
Tidl. Michelinkok
Thomas Rode Andersen blev udlært kok i 1990 og har siden arbejdet i flere af landets absolut bedste restaurantkøkkener. I 18 år var han køkkenchef på den 1-stjernede Michelinrestaurant Kong Hans Kælder i København.
Læs mere
Udforsk flere opskrifter
Se alle







