Flæskestegssandwich med rødkål og agurkesalat - Gastrotools.dk

Flæskestegssandwich med rødkål og agurkesalat

En vellavet flæskestegssandwich med fyld af saftigt kød, sprøde svær, lun rødkål og en hjemmelavet agurkesalat er svær at modstå for de fleste. Her er der brugt flæskesteg på kamsteg, men du kan også bruge ribbensteg med succes.

4 personer

Ingredienser

4 burgerboller

1 dl mayonnaise

1 tsk. grovkornet sennep

8 skiver lun flæskesteg

Rødkål

Agurkesalat

Rødkål:

½ rødkål

25 g smør

0,5 dl æblecidereddike

1 dl ribssaft

1,5 spsk. sukker

1 nip salt

Agurkesalat:

1 agurk

1 tsk. salt

1 dl sukker

1 dl lagereddike

½ dl vand

Sådan gør du

Halvér burgerbollerne, og lun dem i ovnen. 

Rør mayonnaise med sennep.

Varm rødkålen.

Smør sennepsmayonnaise på bollerne. Top underbollen med flæskesteg, lun rødkål og agurkesalat. Læg til sidst overbollen på.

Rødkål:

Kassér de yderste kålblade, og snit kålen groft.

Steg den snittede kål i smør i en gryde, til den begynder at falde sammen. Tilsæt de resterende ingredienser, læg låg på gryden, og lad den simre stille og roligt i ca. 15 minutter. Tag låget af, og lad kålen simre videre, til væden næsten er fordampet, og kålen har den ønskede konsistens. Justér evt. smagen med ekstra sukker, eddike eller salt hvis nødvendigt.

Agurkesalat:

Skær agurken i tynde skiver, salt dem, og læg dem i et dørslag i 15 min.

Giv sukker og eddike et opkog, til sukkeret er smeltet. Tilsæt vand, og lad syltelagen afkøle en smule. Hæld den dernæst over agurkeskiverne, og lad dem trække på køl, til de skal spises.  

Anbefalede redskaber

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Videoopskrift med Adam Price - Paneret Fasan med Sommergrønt

Videoopskrift med Adam Price - Paneret Fasan med Sommergrønt

"En af de største glæder ved at jage er, at når det lykkes, så har du pludselig et helt stykke vildt, du skal tilberede. Man...

Læs mere
Videoopskrift med Adam Price - Oklahoma Onion Smash Burger

Videoopskrift med Adam Price - Oklahoma Onion Smash Burger

 "Det er en kæmpe glæde at få lov at lave mad ude i naturen. Det er fantastisk at lave vildtet tæt på, hvor man jagede...

Læs mere

Modtag tips & tricks direkte i din indbakke