Fiskefond

Køkkenchef, Søllerød Kro

Verdens måske bedste fiskefond – i hvert fald hvis du spørger Brian Mark selv.
I denne opskrift viser han dig, hvordan du laver en klassisk, klar og smagspakket fiskefond helt fra bunden.
Det er en solid grundopskrift, der løfter dine saucer, supper og fiskeretter til et nyt niveau. Perfekt som base i alt fra bisque til bouillabaisse og andre elegante retter.
Filer fisken, så du har fiskebenene. Udvand derefter benene, så de slipper blodet.
Klargør grøntsagerne ved at skrælle persillerødderne, fjerne hinderne fra løgene og rense porrerne – brug kun den lyse del af porrerne. Skær alle grøntsagerne i tynde skiver
Læg alle grøntsager, fiskebene og koriander frø op i en gryde, og hæld koldt vand over, så det hele er dækket. Tilsæt også hvidvin.
Bring fonden i kog, og lad den simre i 20 minutter. Når den begynder at koge, skru lidt ned, så du løbende kan afskumme og holde fonden klar.
Lad fonden trække i yderligere 20 minutter med stilkene fra krydderurterne, og sigt derefter.
Kog fonden ind til ca. 50 %, alt efter hvad du skal bruge den til.