Asiatisk-inspireret burger med and og julesalat
Scan koden, og se opskriften på telefonen.
Adam Price
TV-kok & kogebogsforfatter
Den perfekte måde at få brugt resterne fra julemiddagen på er en andendags-andeburger: sprød, saftig og med et lille asiatisk kick. Det er Adam Prices bud på en lækker ret med juleand og julesalat – en lille hyggeret til 1. eller 2. juledag, som er hurtig at lave, fuld af smag og lige til at gå til.
Her får andekødet stegt med five spice selskab af bløde briocheboller, chilimayo og syltede rødløg, mens den friske julesalat giver et sprødt og syrligt modspil.
Personer
: 2
personer
Ingredienser
Kinesisk five spice-krydderi
2
briocheboller
Chilimayo – jeg blandede min af koreansk chilipaste og en god mayo (ellers kan du bruge fx sriracha-mayo)
Syltede rødløg – fornemt hvis du laver dine egne, ellers køb nogle færdige
Lidt af den friske kålsalat, som blev til overs fra julemiddagen
Hold skærmen tændt
Fremgangsmåde
Trin 1/7
Steg det plukkede andekød i lidt andefedt, og krydr det med kinesisk five spice-krydderi, salt og peber.
Trin 2/7
Rist bollerne på skæresiden.
Trin 3/7
Kom chilimayo på både den øverste og nederste bolle.
Trin 4/7
Kom et lille lag kålsalat på underbollen. Hvis der ikke er mere tilbage, så brug almindelig rødkål. Jeg prøvede også med kimchi – det var fremragende.
Trin 5/7
Kom lidt af det ristede andekød ovenpå.
Trin 6/7
Læg lidt syltede rødløg på overbollen.
Trin 7/7
Klap sammen, og server.
Adam Price
TV-kok & kogebogsforfatter
Maden har fyldt meget i Adam Prices liv lige fra barndommen og til i dag, hvor han både kan kalde sig madskribent, restauratør og kogebogsforfatter. Mest kendt er han nok som tv-kok i programmet “Spise med Price”, som han siden 2008 har lavet med sin bror, James Price.
Læs mere
Udforsk flere opskrifter
Se alle







