Andesovs

Scan koden, og se opskriften på telefonen.
(0 bedømmelser)
Adam Price

TV-kok & kogebogsforfatter

Forberedelse: 15 min
Tilberedning: 2t 30 min
I alt: 2t 45 min
Print opskrift
Andesovs
Mange vil påstå, at det vigtigste element på julebordet er sovsen – derfor kan den også være kilde til bekymring og sved på panden. Adam Price guider dig gennem sin andesovs fra ende til anden, så du er sikker på, at årets sovs bliver en succes.

Anbefalet køkkenudstyr

Stegepande - Carbonstål - Gastrotools.dkStegepande – Carbonstål Stegepande – Carbonstål 28 cm - 699 kr.
RøreskåleRøreskåle Røreskåle 3 dele - 499 kr.
Grydeske + Palet - Gastrotools.dkGrydeske + Palet - Gastrotools.dk Grydeske + Palet 2 dele - Oliventræ - 199 kr.
Piskeris - Gastrotools.dkPiskeris Piskeris Stål / komposit - 199 kr.
Personer : 8
personer

Ingredienser

Skrog, vinger og indmad fra ænderne
3
store løg
2
gulerødder
0.5
knoldselleri
2
porrer
5
kryddernelliker
9
hele peberkorn
4
kviste timian (til suppevisk)
3 stk
laurbærblade (til suppevisk)
4
stængler persille (til suppevisk)
2 dl
rødvin
1 dl
sherryvinaigre
150 g
sukker
2 spsk
smør
2 spsk
mel
1 l
fond + stegesky
2 dl
piskefløde
Salt og peber
Hold skærmen tændt

Fremgangsmåde

Fond
Trin 1/7
Rens alle grøntsagerne, og skær dem i grove stykker. Hold ét af løgene tilbage.
Trin 2/7
Hak andeskrogene i mindre stykker, og læg dem i en bradepande sammen med vinger, indmad og grøntsager.
Trin 3/7
Brun ben og grøntsager grundigt i en 200 grader varm ovn. Vend på dem undervejs.
Trin 4/7
Kom bradepandens indhold i en stor gryde, og hæld vand på til det dækker.
Trin 5/7
Stik det hele løg med nellikerne, og kom det i gryden sammen med peberkorn og suppevisk.
Trin 6/7
Lad fonden koge roligt i et par timer.
Trin 7/7
Si fonden, skum den af for fedt, og lad den koge ind til den smager godt og kraftigt. Hjælp evt. til med lidt koncentreret fond.
Gastrik
Trin 1/2
Kom rødvin, eddike og sukker i en lille gryde, og reducer til konsistensen er som sirup.
Trin 2/2
Gastrik bruges til at tilsmage saucer.
Sauce
Trin 1/6
Smelt smørret i en gryde, der kan rumme sovsen. Tilsæt mel, og bag det af, til det har en farve som lys karamel.
Trin 2/6
Tilsæt andefonden, mens der piskes. Lad sovsen koge roligt igennem i en halv time, mens der røres af og til.
Trin 3/6
Tilsæt piskefløde, og lad sovsen koge op.
Trin 4/6
Når anden er færdig og hviler, skummes stegeskyen fri for fedt og tilsættes sovsen.
Trin 5/6
Smag til med salt og peber samt en smule gastrik. Ribsgelé kan også bruges.
Trin 6/6
Giv evt. sovsen lidt kulør.
Adam Price

TV-kok & kogebogsforfatter

Maden har fyldt meget i Adam Prices liv lige fra barndommen og til i dag, hvor han både kan kalde sig madskribent, restauratør og kogebogsforfatter. Mest kendt er han nok som tv-kok i programmet “Spise med Price”, som han siden 2008 har lavet med sin bror, James Price.
Læs mere