Når man har passion for madlavning, kan man hurtigt lade sig blive grebet af alle de muligheder, der er for at købe spændende udstyr til ens køkken. Men jo dygtigere du bliver, jo mere bliver du klar over, at det er de samme stykker værktøj, du bruger igen og igen.
Så for at spare dig for både tid og penge vil jeg her give dig en liste over de mest essentielle stykker værktøj, du skal have i dit køkken.
Husk - køb hellere færre og bedre ting. Det bliver du gladere for.
En god kokkekniv - din bedste ven i køkkenet
For en kok fungerer deres kokkekniv som en forlængelse af deres arm - og det er det stykke værktøj, de bruger allermest tid med i køkkenet. Så gør dig den tjeneste at investere i en god kokkekniv, der er skarp og ligger godt i din hånd.
Du kan bruge den til stort set alle skæreopgaver, og hvis du passer ordentligt på den, har du en kniv for livet.
Skulle jeg selv anbefale én kniv, du skal investere i, skulle det være vores Gyuto kokkekniv. Med 67 lag og hårdt kernestål holder den sig utroligt skarp, og dens vuggeskær gør dit arbejde i køkkenet let som en leg.
Et godt keramisk strygestål
Dette stykke værktøj er lidt en forlængelse af ovenstående - og vi har sågar skrevet en hel artikel om, hvorfor du skal investere i et strygestål, så vi holder det kort.
Skal du pleje og tage hånd om dine knive, skal du holde dem skarpe. Det gør du allernemmest ved at give dine knive et par styg over et hårdt stygestål. På den måde passer du på knivsægget, og dine knive skal ikke slibes så ofte.
En god stegepande, der kun bliver bedre med tiden
Som nævnt i starten af artiklen - så køb hellere lidt men godt. Og når du har fået anskaffet dig en god kokkekniv, er næste step at investere i en god stegepande.
Når jeg siger en god stegepande, mener jeg ikke en pande fra Brugsen med et tykt lag teflon på.
Nej.
Jeg mener en stegepande, der kan blive brandvarm, komme en tur i ovnen og give dit kød den helt rette karamellisering. Sådan en pande, der kun bliver bedre for hver gang, du bruger den.
Et solidt skærebræt i træ
Et solidt skærebræt er et must for ethvert køkken, der vil fremtrylle et lækkert måltid mad.
I overskriften her skriver jeg et solidt skærebræt i træ. Det er ikke en tilfældighed.
Ligegyldigt, hvor bekvemmeligt et billigt og tyndt plastikskærebræt måtte være, er der en grund til, at du ikke ser det i nogle restauranters køkken.
Skærebrætter i plastik glider rundt på dit køkkenbord, og de kan sløve dine knive.
Invester i stedet i et tykt skærebræt i noget godt træ som eg eller valnød. Det fortryder du ikke.
En morter el. krydderikværn (og gode krydderier)
Bekvemt er ikke alt lig med god smag. Det bedste eksempel på dette, næstefter frysepizzaer, er krydderier.
Anskaf dig en god morter og begynd at knuse friske krydderier deri, fremfor de færdige krydderier i supermarkedet. Eller find en krydderikværn, som kan bruges til andet end bare salt og peber.
En god morter eller krydderikværn holder for livet, og du vil øjeblikkeligt få langt mere smag i din mad.
Bonus: En utilitykniv
Bliver én kokkekniv lige sparsommeligt nok, så kast også et blik på den alsidige utilitykniv, der både kan fungere som urtekniv, men også klare nogle af de skæreopgaver, hvor din kokkekniv bliver lige stor nok.
Med ovenstående sæt går du ikke galt i byen. Gryder, dørslag, saltbøsser og meget andet hører selvfølgelig også til i dit køkken, men det tør jeg næsten godt antage, at du allerede har i køkkenet. Det må i dykke ned i i en artikel for sig.