Kylling i prosciutto og salvie med marsalasauce
Scan koden, og se opskriften på telefonen.
Gastrotools
Opskrifter fra professionelle
Den italienske klassiker saltimbocca er oprindeligt lavet med tynde skiver kalv. Her er der brugt kylling i stedet, som er lidt mere tilgængelig i danske supermarkeder. Kan du ikke få fingrene i den italienske hedvin marsala (den, som man også bruger i tiramisu), kan du i stedet bruge maderia. Hvidvin kan også benyttes, men saucen får dog ikke samme sødme.
Nyd evt. retten med dine yndlingskartofler og dampet grønt.
Personer
: 4
personer
Ingredienser
4
kyllingebrystfileter
0.5
bdt
salvie
8
skiver
prosciutto eller anden lufttørret skinke
Smør til stegning
1
dl
marsala
2
dl
hønsefond
25
g
koldt smør i tern
Salt og peber
Hold skærmen tændt
Fremgangsmåde
Trin 1/10
Er kyllingebrystfileterne meget tykke, bankes de en smule fladere med en kagerulle eller bagsiden af en tung pande.
Trin 2/10
Krydr dem med salt og peber, læg et par salvieblade på hvert kyllingebryst, og vikl skinken omkring dem. Sæt den evt. fast med en tandstikker eller en kødnål.
Trin 3/10
Brun kyllingebrystfileterne på en pande i smør, og overfør dem til et ovnfast fad.
Trin 4/10
Steg dem færdige i ovnen ved 160 grader varmluft/180 grader alm. ovn i ca. 10 minutter.
Trin 5/10
Lad dem hvile i 5-10 minutter.
Trin 6/10
Kom imens marsala på panden, og kog den ind til det halve.
Trin 7/10
Kom nu hønsefonden på panden, og kog atter væden ind til det halve.
Trin 8/10
Tag panden af varmen, og montér med smør (pisk de kolde smørtern i én efter én).
Trin 9/10
Smag til med salt og peber.
Trin 10/10
Servér kyllingebrystfileterne med saucen.
Udforsk flere opskrifter
Se alle







