Cacio e pepe

Cacio e pepe

I samarbejde med Adam Price får du her hans opskrift på cacio e pepe. Retten består af få ingredienser og tager ikke længere tid at lave, end det tager dig at koge din pasta - du går dog ikke ned på smag af den grund. 

Smagsgiverne i retten er peberet og osten, så prioriter gerne at købe god kvalitet. Rettens konsistens kommer fra osten, der møder det stivelsesholdige pastavand og bliver til en lækker, cremet sauce, der smyger sig om pastaen.

Se opskriften her 

Ingredienser

4 personer

400 g tørret pasta 

1 spsk. hel peber

1 spsk. smør

2 håndfulde revet pecorino

1 håndfuld revet parmesan

Evt. 1 smule grønt drys (f.eks. persille eller basilikum)

Salt


Sådan gør du

Knus peberet groft i en morter eller med en kagerulle.

Rist peberet af på en tør pande, der er stor nok til at rumme al pastaen.

Imens sættes pastaen over i en gryde med rigeligt saltet vand.

Når peberet er ristet af i 2-3 minutter kommes en spsk. smør på panden. Den får lov til at bruse op, og derpå kommes et par store skefulde pastavand på.

Skru ned, og lad det simre lidt.

Når pastaen er halvt færdig, fiskes den op af gryden og kommes over på panden.

Der spædes løbende med pastavand fra gryden, mens pastaen koger færdig i panden - lidt som man ville lave risotto.

Når pastaen er ved at være al dente, kommes osten i lidt ad gangen, mens der hele tiden røres i panden. Tilsæt evt. også lidt mere pastavand undervejs, så retten ender med at være lækker og cremet.

Server øjeblikkeligt med ekstra ost drysset på.

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS

Kartoffelblinis med urtecreme og rogn

Siden optagelsen af denne video har fiskeriministeren udmeldt et forbud mod målrettet fiskeri efter stenbideren i 2025. For at støtte bestanden af stenbidere anbefaler Adam...

Læs mere

Ceviche af torsk med urteolie

Se opskriften her Ingredienser 4 personer 200 gram torsk (50 gram torsk pr. person) 1 lille fed hvidløg Saften af 2 citroner, 1 lime en...

Læs mere

Modtag tips & tricks direkte i din indbakke