Okseconsommé med tortellini
Scan koden, og se opskriften på telefonen.
Gastrotools
Opskrifter fra professionelle
Consommé er en klaret suppe, som typisk laves på oksekraftben. Du kan servere den, som den er – eller bruge den som base i gammeldags oksekødssuppe med kød- og melboller. Alternativt kan du gøre som her, og servere den med tortellinier - gerne med svampe. Køb de bedste, du kan finde i en italiensk deli, eller lav dem selv fra bunden.
Personer
: 6
personer
Ingredienser
5
kg
oksekraftben
2
løg
2
gulerødder
1
persillerod
0.25
knoldselleri
2
porretoppe
0.25
bdt
timian
0.25
bdt
persille
10
sorte peberkorn
2
laurbærblade
1.5
dl
æggehvider
200
g
små tortellinis
Evt. purløgsblomster til pynt
Salt
Hold skærmen tændt
Fremgangsmåde
Trin 1/10
Kom oksekraftben i en gryde, og hæld koldt vand på, så de er godt dækkede. Bring gryden op til kogepunktet, og skum af.
Trin 2/10
Halvér løgene, og skær rodfrugterne i grove tern.
Trin 3/10
Lav suppevisk af porretoppe, timian og persille, som bindes sammen med kødsnor.
Trin 4/10
Kom det hele i gryden sammen med peberkorn og laurbærblade, skum af, og skru ned for blusset.
Trin 5/10
Lad gryden simre i 4 timer, sigt den, og kog suppen ind til den ønskede smagsintensitet.
Trin 6/10
Afkøl, og pisk æggehviderne i den kolde suppe. Varm nu suppen op til kogepunktet, skru ned for blusset, og lad den simre, til æggehviderne og urenheder har lagt sig i overfladen.
Trin 7/10
Hæld nu forsigtigt suppen (uden æggehvidemassen) igennem en fin sigte.
Trin 8/10
Smag til med salt.
Trin 9/10
Kog tortellinis i ca. 2 minutter eller efter anvisningen på pakken.
Trin 10/10
Fordel tortellinis i skåle, hæld consomméen over, og pynt med purløgsblomster.
Udforsk flere opskrifter
Se alle







