Sådan bruger du dit bagestål - Gastrotools.dk

Sådan bruger du dit bagestål

Hvis du netop har fået dit nye bagestål ind ad døren - så er du et skridt tættere på profesionelle bageresultater, direkte fra din egen ovn.

Hvad end du skal lave sprøde og luftige surdejsboller eller en sprød pizza - som du får den på det lokale pizzeria - så er bagestålet med til at løfte dit bagværk til nye højder. 

Men lige så vigtige de rigtige redskaber er - lige så vigtig er teknikken. 

Derfor vil vi her tage dig igennem de vigtige ting, du skal være opmærksom på, når du bruger dit bagestål:

De første gange bagestålet bruges

Selvom dit bagestål kan bruges med det samme, får du bedre rustbeskyttelse og nonstick, hvis du giver det flere lag seasoning. Vi anbefaler, at du giver dit bagestål seasoning de første 2-3 gange, du bruger det, og dernæst en gang hvert halve år

Inden du går i gang, skal bagestålet være helt tørt og frit for snavs. Smør bagestålet ind i et tyndt lag neutral olie - vi anbefaler vindruekerneolie - og tør efter med en tør, fnugfri klud, så olielaget er helt tyndt. Dernæst skal bagestålet i ovnen ved 240 grader i en time, så olien brændes ind. Du kan bage på det med det samme efter. Læs mere om, hvordan du giver dit bagestål seasoning her→

Sådan bruger du dit bagestål

Læg bagestålet på risten i din ovn, og varm det op i 45-60 minutter, så det er helt gennemvarmt. Ofte vil du få de bedste resultater ved at sætte bagestålet i den øverste halvdel af ovnen. 

Vi anbefaler som hovedregel, at du forvarmer dit bagestål med varmluft, men at du skifter til over- undervarme til at tilberede dit bagværk. Varmluft giver mest effektiv varme, men det er ikke optimalt at bage ved. Varmluft udtørrer nemlig skorpen på din dej, hvilket resulterer i, at skorpen sætter sig, inden dejen har hævet færdigt. 

Kan man bruge sit bagestål på grillen?

Ja, du kan også bruge dit bagestål på grillen!

En grill vil som regel være varmere end en ovn, så hold øje med temperaturen, så dit brød ikke branker.

Bagestål og damp

Har du en ovn med dampfunktion, er dette fremragende at bruge i starten af bagningen. Det giver dit brød mulighed for at udvikle sig og hæve endnu mere, inden skorpen sætter sig, så du får luftigt og lækkert brød.

Du kan sagtens bage med damp sammen med dit bagestål, men det er vigtigt, at bagestålet har fået flere lag seasoning, så det er bedre beskyttet mod rust. Efter bagning med damp skal bagestålet have lov til at tørre grundigt, så det ikke ruster.

Skal man bruge bagepapir på bagestål?

Bagepapir eller ej? Det afhænger meget af, hvad du skal bage. 

Din seasoning hjælper med, at dejen slipper overfladen, men hvis din dej er meget klistret, anbefaler vi, at du bruger bagepapir. Det gør det nemmere at overføre dine lækre luftige boller til bagestålet, uden at punktere boblerne i dejen. 
Samtidig slipper du for brændte brødrester på bagestålet. 

Hvis du skal lave pizza, kan du sagtens bage direkte på bagestålet. 

Pizzadejen er ikke lige så klistret - og samtidig skal den tilberedes ved så høj temperatur, at bagepapiret forkuller i ovnen. Derfor er det bedst, at du lægger pizzadejen direkte på dit bagestål. 

Mangler du inspiration til, hvad du skal bage? Så prøv en af disse lækre opskrifter

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Guides

RSS
Stegepande i carbonstål: Faser & udfordringer - Gastrotools.dk

Stegepande i carbonstål: Faser & udfordringer

Carbonstål er et materiale, som er kendt at opbygge naturlig nonstick ved patina. Det betyder, at overfladen udvikler sin farve og udtryk over tid, efterhånden som...

Læs mere
Mød producenten bag vores italienske kogegrej - Gastrotools.dk

Mød producenten bag vores italienske kogegrej

Kogegrej i både carbonstål og rustfrit stål har altid været førende i det professionelle køkken - og det er der en helt særlig årsag til....

Læs mere

Modtag tips & tricks direkte i din indbakke