Knivslibere
Knivsliber
En knivsliber eliminerer nemt og effektivt udfordringen med sløve knive. Knivsliberen holder nemlig dine køkkenknive skarpe, så du uden anstrengelser kan skære i alle tænkelige råvarer, herunder kød, fisk, grøntsager m.v. Er dine køkkenknive ved at være en anelse sløve, så kan du give dem nyt liv ved at slibe dem i stedet for at kassere dem. Vi forhandler både slibesten og strygestål til formålet – selvfølgelig i enestående kvalitet.
Giv dine køkkenknive skarpheden tilbage med en knivsliber
Alle knive, hvad end vi taler urteknive, grøntsagsknive eller kokkeknive, bliver sløve før eller siden, da de slides en smule, hver gang de bliver brugt. Det faktum kan du ikke ændre på, men med det rette værktøj vil du kunne give knivene skarpheden tilbage. Løsningen er en knivsliber.
En skarp kniv gør ikke blot det nemmere og sjovere at lave mad. Den er også mere sikker at bruge, da den skærer mere præcist end en sløv kniv. Endvidere kan du forvente at opnå nogle pænere snit med en skarp kniv. Af følgende grunde er en knivsliber uundværlig.
Valg af knivsliber
En knivsliber er ikke bare en knivsliber. Alle vores knivslibere har til formål at slibe dine knive, så de (for)bliver knivskarpe og fuldt funktionelle. Til gengæld er der forskel på priserne på knivsliberne, og der er forskel på, hvor lette de er at anvende.
I vores sortiment præsenteres du for to typer af knivslibere bestående af henholdsvis keramisk strygestål og slibesten. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder, så overvej nøje, hvad du er mest til. Kontakt os gerne for vejledning.
Keramisk strygestål til knive
Vi har først og fremmest fornøjelsen af at tilbyde keramisk strygestål.
Keramisk strygestål til knive skiller sig ud fra normalt strygestål ved at byde på en meget højere hårdhed, hvilket har den praktiske betydning, at det kan bruges på langt de fleste knive. Det vil også kunne bruges til at vedligeholde japanske knive, der netop har en enorm hårdhed. Strygestålet kommer, som navnet antyder, med en keramisk overflade, der skånsomt behandler kniven.
Et keramisk strygestål er let at anvende, og det kommer med et fast greb. Ønsker du at give dine favoritknive den bedste behandling, så kan du med fordel anvende et keramisk strygestål fra vores udvalg.
Slibesten til knive
Inden for knivslibere og slibegrej tilbyder vi naturligvis også slibesten. Dette kan være et rigtig godt alternativ til keramisk strygestål.
Slibesten til knive er et populært valg hos professionelle kokke, og det er ikke uden grund. En slibesten er nemlig en yderst fleksibel knivsliber, der altid giver et rigtig godt resultat. Det tager lidt længere tid at bruge en slibesten end et keramisk strygestål, men tiden du bruger på at slibe dine knive er godt givet ud.
Vores slibesten kommer med en gummifod, der sikrer, at stenen står fast og sikkert, når du sliber dine knive.
Værd at vide om slibesten og kornstørrelser
Hos Gastrotools forhandler vi slibesten i flere forskellige varianter. Forskellen på vores forskellige slibesten omhandler kornstørrelsen. Slibestenene er dobbeltsidede og byder på kornstørrelse #500 / #1000, #2000 / #5000 og #3000 / #8000.
#500 anvendes til at genoprette små hakker, mens #1000 bruges til at give kniven skarpheden tilbage. Jo lavere nummeret er (kornstørrelse), desto grovere er slibestenen. #500 er dermed den groveste slibesten, der bruges til at rette knivsæggen ud. Til finpolering kan der bruges en af de øvrige kornstørrelser.
Sådan sliber du dine køkkenknive
Hvordan du skal slibe dine køkkenknive afhænger af, hvilken knivsliber du vælger fra vores udvalg. Der er nemlig forskel på, hvordan henholdsvis vores strygestål og slibesten skal anvendes.
Du bruger et strygestål ved at holde køkkenkniven i den ene hånd og strygestålet i den anden hånd. Hold en vinkel på kniven på 10-20 grader (alt efter knivtype) og stryg langsomt og kontrolleret ned over strygestålet. Sørg for at stryge lige mange gange på hver side for at opnå det bedste resultat.
Du bruger en slibesten ved at putte den i vand i fem minutter, hvorefter du placerer den i den skridsikre gummifod. Derefter tager du kniven i hånden og placerer den i en vinkel på 15-20 grader. Før herefter kniven frem og tilbage på slibestenen og skift side.
Hvor tit skal jeg bruge en knivsliber?
Du er køkkenchef i dit eget køkken, og derfor er det også dig, der bestemmer, hvor tit dine knive skal slibes. Er det alfa og omega for dig, at dine køkkenknive altid er knivskarpe, så kan du gøre det til en vane at slibe dem, hver gang du har brugt dem, så de er klar til næste gang. Ellers vil vi råde dig til at bruge en knivsliber mindst en gang om ugen. Jo oftere du bruger dine knive, desto oftere bør du slibe dem.
Hvad kan jeg ellers gøre for at holde mine køkkenknive skarpe?
Du kan som bekendt holde dine køkkenknive skarpe ved at bruge en knivsliber i form af et keramisk strygestål eller en slibesten, men du kan også gøre andet for at bevare knivenes skarphed.
En anden måde, hvorpå du kan sikre, at dine knive ikke så hurtigt bliver sløve er ved altid at vaske dem op i hånden. Selvom det er lettest blot at putte dine køkkenknive i opvaskemaskinen efter brug, så er det ikke den bedste løsning, da det slider rigtig meget på knivene. Sørg desuden for at opbevare dine knive på en praktisk måde – f.eks. hængende på en knivmagnet.
Svært ved at vælge? Gå med et af vores slibesæt
Vi ved, at det kan være svært at vælge mellem vores mange knivslibere, da der er adskillige gode valgmuligheder. Heldigvis behøver du slet ikke at vælge. Vi tilbyder nemlig komplette slibesæt, hvor du får alt det slibegrej, i form af strygestål og slibesten, som du skal bruge for at vedligeholde dine køkkenknive. Vi tilbyder disse sæt til yderst favorable priser, så vil du gerne holde dine køkkenknive skarpe uden at skulle investere en formue i slibegrej, så har du muligheden nu.
Vil du vide mere om vores knivslibere og brugen af disse, så dyk ned i nogle af vores guides. På produktsiderne har vi i øvrigt lagt videoer ud af hvert enkelt produkt, som du bør se, hvis du ønsker at blive klogere på knivsliberne.