Surdejsbaguettes - Gastrotools.dk

Surdejsbaguettes

Baguettes er en sikker vinder på langt de fleste spiseborde, uanset om det til charcuteri, tapas eller som tilbehør til hovedretten. Her i en simpel version, bagt med surdej.

Dejen koldhæves, så den får tid til at udvikle smag og en endnu bedre struktur. Når du er klar, skal dejen bare vendes ud på et bord, hakkes ud til baguettes, bages og så er der varme surdejsbaguettes til aftensmaden. De kan også sagtens bruges til sandwiches dagen efter, da surdejen holder brødet frisk og saftigt i længere tid.

 

Ingredienser

Til 3 baguettes

250 g stuetempereret vand

50 g fintsigtet ølandshvedemel

125 g tipo 00 hvedemel

150 g manitoba hvedemel 

120 g bageklar surdej

11 g fint salt

Olivenolie

Durummel



Sådan gør du

Rør vand, mel og surdej sammen på lav hastighed på en røremaskine i et par minutter.

Tilsæt salt og skru gradvist op for hastigheden. Ælt dejen på høj hastighed, til den slipper skålens sider og er glat og smidig.

Smør en plastikbøtte eller skål med et tyndt lag olivenolie, læg dejen heri, og lad den hæve overdækket ved stuetemperatur, til den er hævet med omkring 50 procent.

Sæt dejen på køl i 12-24 timer.


Læg et bagestål på en rist, og varm det op i den øverste halvdel af ovnen på 240 grader i en time.

Vend dejen ud på et bord drysset med durummel, og hak den ud til tre baguettes. Du kan eventuelt bruge bagespaden til at forme dem lidt.

Brug en bagespade til at lægge dine baguettes ind på bagestålet, og bag dem i cirka 20 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Nydes, mens de er lune, eller opbevares i en lufttæt beholder. 


Tip: Dejen har et højt væskeindhold, så hvis du bager på almindelig bageplade, er det en god idé at tilsætte lidt mindre væske til dejen.

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS

Omelet med spinat og gedeost

Her viser tv-kok og kogebogsforfatter Adam Price dig, hvordan du laver en af de mest klassiske retter i det salte køkken; Nemlig en omelet.  Omeletten...

Læs mere

Cacio e pepe

I samarbejde med Adam Price får du her hans opskrift på cacio e pepe. Retten består af få ingredienser og tager ikke længere tid at...

Læs mere

Modtag tips & tricks direkte i din indbakke