Den ultimative guide: Sådan vedligeholder du dine køkkenknive

Når du har investeret i en god køkkenkniv, vil du gerne have, at den holder så langt tid og så godt som muligt – og helst resten af livet. Men det kræver, at du vedligeholder kniven. 


Det er heldigvis ikke så svært. Ofte kræver det bare, at du smider et par dårlige vaner ud til højre og lærer dig en enkelt eller to nye. 


Til at hjælpe os med denne guide har vi prikket stjernekokken Thomas Rode på skulderen, der om nogen ved, hvordan man behandler sine knive. 


Og så vil jeg egentligt bare overlade ordet til Thomas herfra. 

Tip 1: Brug et godt keramisk strygestål


Når du tager dine køkkenknive frem, så giv dem altid et par strøg på et godt keramisk strygestål. 


Og jeg understreger lige for en god ordens skyld. Det skal være et keramisk strygestål. 


Det skal det, fordi dine gode køkkenknive er smedet af hårdt metal. Derfor vil et normalt strygestål ikke have en høj nok hårdhed til at fungere til dine køkkenknive. Et keramisk strygestål, med en hårdhed på 67 HRC, kan du derimod bruge til alle køkkenknive – og det vil være med til at holde dine knive friske og skarpe de næste mange år. 


Få fingrene i et godt keramisk strygestål her →

Tip 2: Brug aldrig knivsæggen til at fjerne kød og grønt fra skærebrættet

Det her tip er nok både det nemmeste og mest effektive til at vedligeholde dine køkkenknive. Når du vil skrabe kød eller grønt fra dit skærebræt ned på din pande-, gryde eller i skraldespanden, så væn dig til at vende kniven om, så du bruger bagsiden af knivbladet. 


På den måde skåner du knivsæggen og bevarer skarpheden i kniven. 

Tip 3: Opbevar dine knive ordentligt

Har du dine køkkenknive liggende i køkkenskuffen? Det er et stort no go. 


Det udsætter dine knive for unødvendige slag og ridser, der gør dem sløve på sigt – og det samme gælder, til manges overraskelse, når du bruger knivmagneter i metal. 


Metallet på knivmagneten kan nemlig også give dine knive skrammer og hakker. I stedet skal du investere i en knivmagnet i træ. Så undgår du at påføre dine knive skade, og du har dem altid lige ved hånden.


Skån dine knive – prøv vores knivmagnet i valnøddetræ, der kan bære op til 7 knive →

Tip 4: Kom aldrig dine køkkenknive i opvaskemaskinen

Skal du tage et tip med fra denne artikel, så skal det være det her:


Vask aldrig dine køkkenknive i opvaskemaskinen.


Ligegyldigt hvor fristende det måtte være, må du aldrig smide dine køkkenknive i opvaskeren. Opvaskemaskinen er hård ved knivsæggen, og den udsætter dine knive for unødig kemisk påvirkning. Selvom dine knive er rustfri, vil du risikere, at knivene korroderer og mister skarpheden. 


I stedet skal du vaske dem op i hånden med en blød børste og sæbevand. 

Bonustip: Der er forskel på stål – og du skal gå efter der her

Drengene fra Gastrotools spurgte mig, om jeg ikke komme hjælpe med at give mine bedste  tips til at vedligeholde køkkenknive –  og det er nu gjort. Men jeg kan alligevel ikke dy mig for dette sidste bonustip. 


Vil du have køkkenknive, der holder sig skarpe hele livet, så skal du investere i en køkkenkniv med hårdt stål. De knive, du typisk finder i supermarkedet til nogle få hundrede kroner, er lavet af blødere stål. Derfor vil du opleve, at de bliver sløve efter kort tid. 


I stedet vil jeg anbefale dig, at du bruger køkkenknive af hårdt stål. Eksempelvis som knivene her hos Gastrotools, der har det tilfælles, at de er lavet af hårdt stål. 


Hvis du har en kniv af hårdt stål (og du passer ordentligt på den jf. mine tips ovenfor), er du garanteret skarpe knive de næste mange år. God fornøjelse!

 

← Ældre indlæg Nyere indlæg →



Kommenter

Du skal acceptere vores handelsbetingelser, før du kan gå videre

Du har endnu ikke accepteret Handelsbetingelserne. Dette er nødvendigt, før du kan fortsætte.