Slibning af knive - hvorfor, hvordan og hvor ofte? - Gastrotools.dk

Slibning af knive - hvorfor, hvordan og hvor ofte?

En skarp kniv gør dit arbejde i køkkenet meget lettere. Men hvor ofte skal man egentligt slibe sine knive? Og hvordan pokker gør man dog det?


Det guider jeg dig igennem her.


… men inden vi kommer for godt i gang med, hvordan du gør, så lad mig lige forklare, hvorfor det er, at vi ønsker, at vores knive er skarpe hver gang, vi bruger dem. 

Derfor skal du have skarpe knive 

En skarp kniv sikrer, at det er kniven og ikke dig, der skal gøre arbejdet. Det vil sige, at dine bevægelser med kniven bliver mere rolige. Kniven gør, som du tiltænker, den skal gøre - og den vil derfor ikke “smutte” eller gøre noget uventet, som kan sætte dig i fare. 


Dertil sikrer en skarp kniv flotte udskæringer. Ligegyldigt om du snitter grøntsager, skærer kød eller igennem et brød. 

Knive bliver sløve med tiden

Uanset, hvor stærkt et stål din kniv er lavet af, vil det med tiden blive sløvere. Hvor hurtigt det sker afhænger af, hvad du skærer i, hvor ofte du skærer, materialet og ikke mindst, hvor godt du passer på dine knive. 

Vedligehold dine knive med et strygestål

Hvis du tager et mikroskop og kigger på enden af dit knivblad, vil du kunne se en masse riller og ujævnheder i knivsæggen. Det kommer helt naturligt, når man bruger knivene. 


Den bedste måde at holde sine knive skarpe på er ved at udjævne disse riller med et strygestål. 


Klik her og se vores artikel med en tilhørende video, hvor Thomas Rode demonstrerer, hvordan du bruger et strygestål.  


Der er en grund til, at jeg siger vedligehold - og ikke slib. Fordi et strygestål sliber intet. Det retter blot knivsæggen ud, hvilket gør, at dine knive holder sig skarpere. 


For at slibe dine knive skal du have fat i et andet værktøj. Det tager vi et kig på nu⤵

Det skal du bruge for at slibe dine knive

Der er flere måder, man kan slibe sine knive på. Man kan gå til en professionel og få det gjort til noget, der ligner 50 kroner per. kniv. Du kan købe en stor slibemaskine hjem til din bolig eller en knivsliber, som du bare kører din kniv igennem. Sidst, men ikke mindst, kan du bruge slibesten, som er min yndlingsmetode. 


Grunden til at jeg foretrækker slibesten over en knivsliber er, at det er mere skånsomt mod kniven end en knivsliber. 

En hurtig introduktion til slibesten

Vi har en hel artikel om slibesten, som du kan læse her. Derfor vil jeg i denne artikel kun give en hurtig introduktion. 


Slibesten kan ses som sandpapir til knive. Det kan fås i forskellige kornstørrelse - nogle er meget grove, og andre er mere fine. De grove slibesten bruges til at rette knivsæggen op (ligesom et strygestål) - og de finere bruges til at slibe knivene. 


Alle vores slibesten hos Gastrotools har to sider - en grov og en finere. 


For at lære hvordan du sliber dine knive med slibesten, så klik her. Her får du den fulde guide til at vælge kornstørrelse, vinkel på slibningen og alt andet, du skal vide for at slibe dine knive med slibesten. 

Hvor ofte skal man slibe sine knive? 

Som tommelfingerregel så skal du altid tage dit keramiske strygestål op af skuffen, når du tager din kniv op af skuffen. Så giver du den et par stryg og lægger dit strygestål tilbage i skuffen. 


Når det kommer til slibesten, så er to slibninger om året ofte nok til at holde dem skarpe, hvis du ellers husker at bruge dit strygestål regelmæssigt. 


For at se alle vores slibesten, så klik her. Og har du ikke et strygestål endnu, så tryk her.

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Guides

RSS
Stegepande i carbonstål: Faser & udfordringer - Gastrotools.dk

Stegepande i carbonstål: Faser & udfordringer

Carbonstål er et materiale, som er kendt at opbygge naturlig nonstick ved patina. Det betyder, at overfladen udvikler sin farve og udtryk over tid, efterhånden som...

Læs mere
Mød producenten bag vores italienske kogegrej - Gastrotools.dk

Mød producenten bag vores italienske kogegrej

Kogegrej i både carbonstål og rustfrit stål har altid været førende i det professionelle køkken - og det er der en helt særlig årsag til....

Læs mere

Modtag tips & tricks direkte i din indbakke