Skal du bruge knuste krydderier eller hele krydderier, når du laver mad? Og er der egentligt en forskel? Det kigger vi nærmere på i denne artikel.
Knuste krydderier er typisk det, du vil støde på i supermarkedet og det, de fleste har stående i deres køkken. Det er praktisk og billigt - men ikke den bedste vej at gå, hvis du går efter at få mest smag.
Derfor skal du bruge hele krydderier
Min klare anbefaling vil være, at du bruger hele krydderier, hver gang du har mulighed for det. Det er dog ikke ensbetydende med, at du skal smide hele krydderier ned i din mad.
Ved at bruge en morter eller krydderikværn kan du kombinere det bedste fra begge verdener.
Præcis som kaffe, så smager dine krydderier af langt mere, når det er friskkværnet. Det resulterer i, at du skal bruge markant mindre af dine krydderier, og smagsprofilen er markant mere interessant.
Så snart krydderierne bliver kværnet, frigives en masse olier og aroma - og jo længere tid der går, jo mere smag mister krydderierne. Derfor vil dine krydderier smage af markant mere, når de er friskkværnet fremfor knust, når du køber dem.
Få mere smag i dine krydderier ved at riste dem
I det salte køkken kan du med fordel riste dine krydderier, før du bruger dem i din ret. Når du rister krydderierne, får du frigivet olierne i krydderierne, hvilket giver en mere gennemtrængende og kompleks smag.
Sådan gør du
Start med at smide dine knuste krydderier på panden ved mellem varme. “Ryst” så panden hele tiden, sådan krydderierne hele tiden vendes og ikke brænder på. Brug derefter krydderierne i din ret.