Tag med os til Frankrig syd for Lyon, hvor vi i samarbejde med Cardenau har produceret en serie af skærebrætter i fransk egetræ. Gennem en række produktionstrin, sikrer den mere end 100 år gamle stolte producent et smukt, funktionelt og holdbart skærebræt.
Læs med her og find ud af, hvordan et skærebræt bliver til.
Hør hvad Francis Cardenau siger om samarbejdet - og se klip fra vores besøg hos producenten i Frankrig:
Sådan produceres vores skærebrætter i egetræ
1. Et stykke af den franske egeskov
De store egetræer kommer fra Jura-regionen i Frankrig. Her finder man nogle af de bedste egetræer, som har tætte årringe og en finere struktur. Fordi træerne vokser langsomt opnås en bedre styrke og færre knaster. Den franske eg har i øvrigt et højt indhold af garvesyre, som giver antibakterielle egenskaber.
Det er af samme årsager, at fransk eg betragtes som det bedste materiale til fremstilling af egetræsfade til fadlagret vin.
2. Tørring og kvalitetssikring
Når træet skæres op på savværket, skal plankerne ligge og tørre. Derefter kvalitetssikres træet, der ses efter knaster og træets struktur inspiceres.
Et godt stykke træ, som er tørt og har den rigtige struktur er nemlig forudsætningen for at skabe et stabilt bræt, som kan holde i rigtig mange år.
3. Enkelte træstykker udvælges og matches
De store planker skæres op i mindre stykker, som nu skal matches. Det er vigtigt at markere hvert eneste stykke, så træets struktur passer sammen. Både af hensyn til det æstetiske udtryk, men i særlig grad af hensyn til brættets styrke og stabilitet.
4. Limning
Når tre til fem træstykker er matchet og markeret, så årringestrukturen passer sammen, skal de limes og sættes til tørring. Det midterste træstykke er lidt længere end de andre - det skal nemlig blive til håndtaget.
5. Skærebrættet tager form
Det er nu skærebrættet tager sin endelige form. De tre til fem sammenlimede træstykker fræses, så formen størrelsen bliver helt nøjagtig og håndtagets karakteristiske silhuet træder frem. Det er også nu hullet i håndtaget udfræses.
6. Brættet slibes til og kanterne afrundes
Skærebrættet har taget form, men kanterne skal slibes, så de fremstår afrundede og er behagelige at holde på. Det gøres manuelt, mens skærebrætterne inspiceres igen for at sikre den højeste kvalitet.
7. Første oliering
Efter slibning olieres brætterne med vegetabilske olier fra raps og solsikke. Denne unikke oliebehandling sikrer, at træet beskyttes og modvirker udtørring. Brætterne får lov til at suge så meget olie de kan.
8. Et ekstra trin for en ekstraordinær finish
Når træskærebrætter udsættes for vand, vil du næsten altid se, at årerne i træet rejser sig og giver en ru overflade. Det sker der som sådan ikke noget ved - du kan nemt gøre overfladen glat med en slibesvamp og smøre ind i madolie eller træolie til formålet. Se vores guide til pleje og rengøring her →
Vi lægger en slibesvamp med alle vores skærebrætter til netop vedligeholdelse af overfladen. Men for at give dig en endnu bedre finish, har vi tilføjet et ekstra trin i produktionen.
Alle skærebrætter dyppes kort i vand for at fremprovokere rejsningen af træets fibre. Dernæst tørres, slibes, poleres og olieres brættet for anden gang, hvorefter det får god tid til at suge olien.
9. Logoer brændes på siden
Nu er brættet færdigt og sidste trin er derfor at påføre vores logo med et brændestempel. Et Cardenau-logo brændes på den ene side, mens Gastrotools' ikon sættes på den modsatte.
Det sker ved håndkraft og ikke to brætter bliver helt ens - udtrykket afhænger nemlig af både trykkraften, brændetid og stemplets eksakte temperatur.
10. Indpakning og forsendelse til Danmark
Når skærebrætterne er færdige pakkes de i fedtafvisende papir og lægges i en smuk bomuldspose. Med i hver pose lægges en lille slibesvamp, så du kan holde dit skærebræt ved lige. Læs hvordan her →
Og nu sendes brættet til Danmark, hvorfra vi pakker og sender det videre til dig.
Et enestående skærebræt, som gennemgår en lang række trin baseret på mere end 100 års fransk håndværkstradition og ekspertise.
Alt sammen for at give dig et smukt, stærkt og naturligt antibakterielt skærebræt, som du kan få glæde af resten af livet, hvis du passer på det.
Se vores guide til, hvad du skal gøre, når du modtager brættet - og hvordan du passer på det her →