Kok og kok imellem- En gastronomisk podcast

Lyt med nedenfor, når Rode inviterer nogle af sine kokkevenner på en sludder om deres liv, karriere og færden som kokke i den allerøverste top af dansk gastronomi.

Rasmus Kofoed

Køkkenchef & Medejer - Geranium

"Rasmus Kofoed behøver vist ingen nærmere præsentation, men som de fleste der opnår den hæder og berømmelse som det er blevet Rasmus til del, har vejen været lang, bumpet, fedtet og ujævn og det stod vist ikke rigtigt i kortene at Rasmus med tiden skulle blive en af verdens mest hædrede og feterede kokke, kokken der gjorde det umulige og som formentlig bliver den eneste i historien der vinder bronze, sølv og guld til de uofficielle verdensmesterskab for kokke, Bocuse d’Or. Konkurrencen er i øvrigt opkaldt efter indstifteren, den franske mesterkok og stamfaderen bag la nouvelle cuisine, Paul Bocuse. ham tænker jeg vi vender tilbage til..."

Søren Ledet

Medejer & Sommelier - Geranium

"Præmissen i sæson 1 af kok og Kok imellem, var at mine gæster var gode kokke venner, men det kan jeg desværre ikke kalde dagens gæst på den måde.
Ikke at vi er uvenner på nogen måde jeg ved af, men mit kendskab til Søren Ledet er udelukkende af professionel karakter, omend jeg er sikker på at der med Sørens kundskaber, kunne bliver grobund for et vis interesse i venskab fra min side.
Koblingen på dagens gæstekok er lidt speciel omend det jo ikke er en sjælden forteelse at tjenere bliver kokke og kokke bliver tjenere. Lidt fordomsfuldt kunne man mene at det vel er helt naturligt at hvis man elsker branchen, men ikke synes man helt har fundet sin hylde som hhv tjener eller kok … ja så ligger det lige til højre skøjten at man prøver at “skifte side”."

Nicolai Nørregaard

Medejer & Køkkenchef - Kadeau

"Jeg ved præcist hvor jeg første gang møder Nicolai. Året er 2008 eller deromkring, scenen hedder hedengangne Restaurant Ensemble, som på dette her tidspunkt er blevet overtaget af Morten Schou efter Jens Vestergård og Mikkel Maarbjerg som havde opnået Danmarks dengang flotteste 2 michelinstjerner, når man betænker midlerne der lå bag, men det er en helt anden sag... Siden er jeg i den grad blevet opdateret på pragtfulde Bornholm og er i den grad blevet forelsket i øen og har haft et par fuldstændigt fantastiske oplevelser på Kadeau Bornholm såvel som den sidste særdeles opdaterede, gennem designede og uhyggeligt velfungerende inkarnation af Kadeau København. 1000 tak for dem!"

Ole Troelsø

Gastronomiredaktør - Børsen

Thomas Rode er kommet til bords med Børsens gastronomiredaktør Ole Troelsø og drøfter hans brændende passion for mad og drikkevarer. Vi følger rejsen fra ung kok til professionel madanmelder og deler ud af personlige anekdoter fra branchen. Alt i mens der smages på god øl og smørrebrød.

Per Thøstesen

Køkkenchef - Bistro boheme

Per er køkkenchef og medejer hos Bistro Boheme. Han er kokkenes kok. Kokken alle kokke elsker at spise hos, fordi han i sin restaurant kan noget helt specielt. Per har både arbejdet stenhårdt i sin tid hos Paul Bocuse, i Caribien og på Bali. I dagens podcast tager vi imidlertid en snak om livet som kok, livsstilen, presset og i høj grad maden - og dens sundhedsværdi.

Andreas Bagh

Køkkenchef - Marchal, Hotel D'angleterre

Andreas Bagh har de sidste 5 år været køkkenchef på Marchal på Hotel D'Angleterre. Nu stopper han som køkkenchef og skal drive et nyt koncept videre i lokalerne fra Bo Bechs Restaurant Geist på Kongens Nytorv. Lyt med her, når Rode og Andreas tager en snak om deres fælles fortid i Kong Hans Kælder og meget mere.