
Kok og kok imellem - Sæson 5
En gastronomisk podcast
Vi er tilbage med endnu en ny sæson af Kok og Kok Imellem i samarbejde med vores gode ven Thomas Rode.
Anika Madsen
Køkkenchef på Fasangården
I første episode af sæson 5 møder Rode Anika Madsen, der i Claus Meyer regi huserer i den revitaliserede og gennem restaurerede Fasangården i Frederiksberg Have i København.
Mikkel Friis-Holm
Kok og ejer af Friis-Holm
I denne episode er det en helt, helt speciel kok der har chokolade i årerne der er gæst. Mød kokkekollega Mikkel Friis Holm der tabte sit hjerte til alt hvad der har med chokolade at gøre og flere gange har opnået de allerstørste akkolader for hans bud på verdens allerbedste chokolader.
Jens Peter Kolbeck
Restauratør og fhv. Kongelig Hofkok
Så er vi klar til endnu et afsnit af det der tegner til at blive “Sagaen om Sølvræven” ! Jens Peter Kolbeck er endnu en gang gæst efter at vi i første afsnit nåede frem til afslutningen af Jens Peters stage hos Brdr. Troigros, en iskold seance med et par kasser drossler i en køkkenbaggård i Roanne, og kører derfra videre over et ophold hos Verge på den franske Riviera. Men hvor lang og hvor hen når vi denne gang i legendes vidunderlige karriere…. Og når vi i mål her i 3. Episode af sæson 5.?
Rene Mammen
Stifter og ejer af Restaurant Substans
I 4. episode af sæson 5 er vi nået til Jylland, eller rettere sagt er Jylland nået til København da Rene Mammen fra Substans og Pondus i Århus, har fundet vej til studiet på Frederiksberg hvor vi får en snak om det, gennem mange år, at drive restaurant med sin partner, om det pudsige i at kokke og tjenere ikke altid kan finde ud af at arbejde sammen om samme fokus, eller at det måske bare er noget der var en gang og meget andet.
Christian Puglisi
Restauratør og kok
I denne 5. Episode af sæson skal vi høre Christian Puglisi fortælle lidt om volontør livet på Verdens bedste restaurant El Bulli, om at havne i DK som indvandrer med en nedarvet madkultur i en kulinarisk ørken og lidt om hvilke tanker Christian gjorde sig da han åbnede Manfreds og Relæ, to den gang helt nye bud restaurant koncepter i et København der stille og roligt, men urokkeligt sikkert var ved at vokse sig til et globalt kulinarisk pejlemærke.
Mark Lundgaard
Køkkenchef på Kong Hans Kælder
Vi lukker sæson 5 ned med en gæst som Rode har glædet sig meget til at snakke med. En mand Rode har brugt uhyggelig megen tid i selskab med, både privat og professionelt. Den mand der i 2014 overtoget dirigent stokken på den restaurant Rode havde brugt 18 år af sit liv på at drive og aldrig havde forestillet sig at jeg skulle forlade. Hør med når han fortæller om hans lange karriere og hvilke tanker han gør sig Ifht at drive en ikonisk restaurant som Kong Hans videre, d. Den blot 4. Køkkenchef i restaurantens næsten 50 årige eksistens.
Andreas Bagh
Køkkenchef på Esmee
En lille krølle på halen på denne sæson med en opfølgende snak med Andreas om hvordan det hele står til på Esmee, som vi har fulgt fra den spæde start.
Du skal acceptere vores handelsbetingelser, før du kan gå videre
Du har endnu ikke accepteret Handelsbetingelserne. Dette er nødvendigt, før du kan fortsætte.