Kok og kok imellem - Sæson 4
En gastronomisk podcast

Vi er tilbage med en ny sæson af Kok og Kok Imellem i samarbejde med vores gode ven Thomas Rode. Lyt med nedenfor, når Rode inviterer nogle af sine kokkevenner på en sludder om deres liv, karriere og færden som kokke i den allerøverste top af dansk gastronomi.

Thomas Castberg

Kok og TV-vært

Thomas Castberg er kendt, elsket og frygtet af nogen som den retfærdige, sympatiske hoved dommer i Masterchef, men udover også at være yderst sympatisk uden det velsiddende jakkesæt, har Thomas også en lang og spændende kokkekarriere uden for studiet, både i og uden kokke uniformen. Hør med når Castberg og Rode får en god snak om hans kokkeliv her i første episode af sæson 4 af Kok og Kok Imellem.

Kamilla Seidler

Kok

Denne episode optages på Frederiksberg hvor dagens gæst Kamila vokser op inden hun gennem sit fag drager ud og lægger verden for sine fødder. Hør med når Kamilla bringer lidt andre emner i spil end dem mine gæster og jeg sædvanligvis vender i podcasten. Hør om Kamilla’s syn på ligestilling og social retfærdighed. Få et indblik i hvordan tingene foregår i det der i min optik må minde meste om helvedets forgård, et klassisk, super hierarkisk ærkefransk 3 stjerne Michelin køkken i England og ikke mindst hvordan Kamilla Seidler formåede at sætte sig i respekt på sin egen måde. Kort sagt, tune in og lad dig rive rundt i denne episode af Kok og Kok.

Jan Hurtigkarl

Tidl. Michelin-kok

I denne episode har Rode den fantastisk store ære og glæde at få en snak med en mand som har set dansk gastronomi vokse sig stor og særdeles stræk. En af dem hvis skuldre alle os der er kommet til senere står med kokke træskoene godt og solidt plantet på. Jan Hurtigkarl strøg ind på scenen i starten af halvfjerdserne og har stort set være med siden. Glæd jer til at opleve den energi og kærlighed til alt hvad der har med mad og madoplevelser som gennemsyrer ugens episode af Kok og Kok Imellem, episode 3 her i sæson 4 hvor jeg har Jan Hurtigkarl som gæst i studiet.

Kristian Baumann

Køkkenchef og indehaver af Restaurant Koan

I denne 4. Episode af Kok og Kok imellem møder du et rigtigt godt eksempel på det man kalder held i uheld. Dagens gæst måtte med oprejst pande vinke farvel til drømme Restauranten grundet Covid-19 udfordringer, men er efterfølgende genopstået endnu stærkere, gladere og med begge ben plantet er helt andet og bedre sted. Mød en glad Kristian Baumann og hør hans medrivende episode i denne 4. episode af sæson 4.

Daniel Letz

Fransk kok, restauratør og kogebogsforfatter

Daniel Letz var kendis kok længe inden det blev et begreb, han var en af landets første reelle stjernekokke, han var selvskrevet kokkenes kok inden det blev noget man kunne blive valgt til. Han kokkerede for de rige, de smukke og de kendte, fordi han var den bedste af de bedste, manden som styrede Københavns første gourmet tempel ind i den internationale liga og så er han en forbandet arbejdsom og sympatisk fyr, med en hukommelse som en elefant. Lyt med i 5. episode af Kok og Kok imellem.

Adam Aamann

Kok og indehaver af Aamanns

Snyd ikke dig selv for denne uges episode af Kok og Kok Imellem med mindre du er fuldkommen ligeglad med historien om hvordan Adam Aamann nærmest ved en praktisk tilfældighed vendte fuldstændigt op og ned på det danske kulinarisk national klenodie, smørrebrød.

Jens Peter Kolbeck

Tidl. Kongelig hofkok og Bocuse d'Or sølvvinder

Denne uges episode som faktisk er en lille ekstra snas, for at forkæle alle jer trofaste lyttere derude. ... og vi har gemt den største til sidst og I kan roligt glæde jer, for hans fortællelyst, er lige så pertentlig og passioneret som ham selv og hans kogekunst i særdeleshed. Mød tidl. Kongelig hofkok og Bocuse d'Or sølvvinder, selveste Sølvræven Jens Peter Kolbeck