Kamilla Siedler Trebbien er en dansk køkkenchef og restauratør. Til daglig driver hun Hahnemanns Køkken og Restaurant Lola - sidstnævnte er anbefalet af den prestigefyldte Michelinguide. Hun har arbejdet som kok siden 2005 og blev i 2008 udlært med medalje fra Hotel- og Restaurantskolen. Siden har hun blandt andet været chef de partie på Restaurant Paustian, Søllerød Kro og Restaurant Geist.
I 2012 startede hun en restaurant og kokkeskole i Bolivia, og i 2016 blev fik hun titlen “Latin America’s Best Female Chef”. I dag er hun anerkendt i sit arbejde for at gøre restaurationsbranchen et bedre sted at være for alle, hvilket også ses i hendes fokus på køkkenet som et hold frem for et fokus på en enkelt kok.