Alt du skal vide om slibesten - Gastrotools.dk

Alt du skal vide om slibesten

Slibesten er et værktøj, du bruger til at slibe dine knive - og en rigtig god investering, hvis du ønsker at holde dine knive skarpe for livet. 


Men hvis du er ny i verdenen af slibesten, kan du hurtigt blive overvældet. Her vil du blive præsenteret for forskellige typer af sten, slibevinkler, kornstørrelser og forskellige metoder. Så for at holde dig på benene, vil jeg her guide dig igennem alt, du skal vide. 


I denne artikel kommer jeg omkring følgende: 

  • Hvad er en slibesten?
  • Hvad betyder de forskellige kornstørrelser - og hvornår skal du bruge de forskellige?
  • Hvordan du sliber knive med slibesten?
  • Hvorfor vinklen er vigtig, når du sliber dine knive

Med det på plads så lad os dykke lidt dybere ned i, hvad slibesten egentligt er. 

Hvad er en slibesten?

Slibesten er, som navnet antyder, en sten, der anvendes til at slibe knive. De kommer i forskellige materialer og kornstørrelser. 


Alle slibesten fra Gastrotools er industrielt fremstillet. Det gør, at de har en bedre og mere ensformig kornstørrelse, end hvis de var af natursten. 


Lidt ligesom med sandpapir er der forskellige grader af, hvor fint de sliber. Jo lavere nummeret er (eksempelvis #500), jo grovere er slibestenen. De grove sten bruges til at rette knivsæggen ud, og man bruger derefter de fine sten til at slibe knivene helt skarpe. 

Slibestenene på Gastrotools har to sider med forskellig kornstørrelse. 

Hvis du ikke har slebet dine knive i lang tid, er det at anbefale, at man starter med en grov sten, sådan at knivsæggen er helt rettet ud for så at arbejde sig op til en finere og finere sten. 

Bruger du den rette vinkel?

Når du bruger slibesten, skal du holde dine knive i den rette vinkel. Vinklen afhænger af dine knive. 


Alle vores knive hos Gastrotools skal slibes ved cirka 15-20 grader efter præference. Har du klassiske vestlige knive i køkkenet, skal de typisk slibes ved 20 grader, mens de japanske knivtyper ofte slibes ved mindre vinkel.

Sådan sliber du knive på en slibesten

Vi har nu snakket om materialer, vinkler og kornstørrelser - og nu skal vi til det mest interessante af det hele. Hvordan du bruger slibesten. 

Step 1: Læg din slibesten i vand

Inden du bruger din slibesten, så lægger du den først i en skål vand i 5-10 minutter. Grunden til det er, at vi skal undgå at udvikle varme, når vi sliber knivene - og stenen skal have tid til at absorbere vandet.


Varme vil føre til, at stålet bliver blødere og derved holder sig skarpe i kortere tid. Hærdningen ødelægges, hvis ikke du passer på - sender du dine knive til slibning ude, skal du også gå efter en vådslibning.

Step 2: Ret knivsægget ud på den grove side 

Nu tager du din våde slibesten og lægger den fine side nedad i den medfølgende gummifod, sådan den står fast på bordet. 


Hold så din kokkekniv i en vinkel af 15-20 grader, tryk let ovenpå bladet og træk den ned over slibestenen.


Gentag dette 10 gange og gør det samme på den anden side af kniven. Når du sliber kniven på den ene side, kan du ofte mærke en grat, når den er slebet ordenligt på modsat side. Det mærkes som en lille ujævnhed, hvis du forsigtigt mærker kanten med din tommelfinger.

For at fjerne grat, skal du afsluttende slibe kniven blidt en gang på hver side af bladet, inden du fortsætter til finere korn.

Step 3: Vend slibestenen om og afslut på den fine side

Hold igen din kokkekniv i en vinkel af 15-20 grader, tryk let ovenpå bladet og træk den ned over slibestenen 10 gange. Dette gøres på begge sider. *


*Du vil måske opleve en grå væske på din knivsten. Det er rester fra metallet - og det skal du ikke fjerne. Det hjælper bare med at slibe din kniv yderligere. 


Du kan gentage denne øvelse på finere og finere slibesten, hvis du vil have dine knive skarpe som barberblade. 


Når du er færdig med at slibe dine knive, skyller du din slibesten, lader den tørre og pakker den væk til næste gang, du skal bruge den. 

Så hvilken slibesten skal du vælge?

Der er selvsagt flere muligheder. Skulle jeg afsted på en øde ø, hvor jeg kun kunne have én slibesten med til mine knive, ville jeg vælge vores 500/1000# slibesten. Den grove 500 vil være perfekt til at rette knivsægget ud, og de 1000# vil være passende til at få en skarp kniv. 


Med det sagt ville jeg, såfremt jeg ikke skulle afsted på en øde ø, købe et sæt med tre slibesten, sådan jeg har de skarpeste knive i skuffen. 

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Guides

RSS
Bag produktionen og designet: Forklæde i hør

Bag produktionen og designet: Forklæde i hør

Hvordan bliver et forklæde produceret?  Kom med en tur til det nordlige Frankrig, hvor vi producerer vores hørforklæder, på en fabrik med mere end 150 års...

Læs mere
Pleje af egetræsskærebrætter

Pleje af egetræsskærebrætter

En af de største fordele ved et skærebræt i egetræ er, at det holder i mange år, hvis du passer ordentligt på det. Derfor er...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke