Côte de boeuf med pebersauce - Gastrotools.dk

Côte de boeuf med pebersauce

Hvis der endelig skal bøf på menuen, kan du lige så godt sætte det ypperste på bordet. En côte de boeuf har en god fedtmarmorering, som er med til at give smag og saft til kødet. Du kan vælge udelukkende at stege den på panden, men for et sikkert resultat hver gang, kan det være en idé at stege den færdig i ovnen ved en lav temperatur. Det sikrer, at kødet er ensartet rosa indeni.

4 personer

Ingredienser

2 medium côte de boeuf á ca. 600-700 g
Smør og olie til stegning
3 fed hvidløg
Timian og rosmarin
Salt og peber

Pebersauce:

2 skalotteløg
2 fed hvidløg
30 g Madagaskar-peberkorn i lage
Smør til stegning
½ dl cognac
5 dl okse- eller kalvefond
2 dl piskefløde
Evt. lidt majsstivelse til jævning
Evt. et par dråber kulør
1 tsk. balsamicoeddike
Salt og peber

Sådan gør du

Tag kødet ud af køleskabet i god tid, inden du skal stege det.

Brun det grundigt i olie og smør på en pande sammen med letknuste hvidløgsfed og krydderurter.

Sæt det i ovnen på 120 grader varmluft/140 grader alm. ovn i ca. 25 minutter, til et stegetermometer viser en kernetemperatur på 56-58 grader.

Lad kødet hvile i 15 minutter inden udskæring.

Nyd med pebersauce og dine yndlingskartofler.

Pebersauce:

Pil og hak skalotteløg og hvidløg fint, og hæld væden fra peberkornene.


Sautér løg og hvidløg i smør, til løgene er klare. Kom peberkornene ved, og sautér videre et minuts tid.

Tilsæt cognac, og kog ind, til væden næsten er fordampet. Kom nu fonden ved, og kog ind til det halve. Tilsæt fløden, og kog atter ind, til saucen er reduceret en anelse. For en tykkere konsistens, kan du jævne saucen med majsstivelse rørt ud i vand.

Giv evt. saucen et par dråber kulør, og smag til med balsamicoeddike, salt og peber.

Anbefalede redskaber

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Kogt hummer

Kogt hummer

Det sarte og delikate kød er så fin en spise, at du ikke behøver at gøre meget andet end at lave en god kogelage og...

Læs mere
Surdejsbrød

Surdejsbrød

Surdejsbrød kan føles som en videnskab i sig selv, men det behøver ikke være så svært. Her får du en mere simpel version med lav...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke