Sådan plejer og bruger du din stegeplade i carbonstål

Sådan plejer og bruger du din stegeplade i carbonstål

Du har måske lige fået din nye stegeplade ind af døren eller overvejer at købe en. Men hvordan får man det bedste ud af sin stegeplade, og hvordan skal den vedligeholdes? 
Det vil vi fortælle dig i denne guide, hvor vi tager dig igennem alt fra opsætning af din stegeplade til hvad du kan lave med den.

Hvad er en stegeplade?

En stegeplade er en stor plade, som typisk er lavet af støbejern eller carbonstål, hvilket hjælper med at lede og fastholde varmen. Stegeplader er populære både i hjemmekøkkener og professionelle køkkener på grund af deres alsidighed og fantastiske stegeegenskaber. Deres rummelige overflade giver mulighed for at tilberede mad til flere personer på en gang, hvilket gør dem ideelle til madlavning til en stor familie eller til havefesten. 

Sådan bruger du din stegeplade

Vores stegeplade i carbonstål er på forhånd behandlet med olie, hvilket vil sige, at den er klar til madlavning med det samme. Men hvis du vil have en endnu bedre nonstick på din stegeplade, kan du give den et ekstra lag seasoning inden brug, ved at følge denne guide


En vigtig ting at huske er, at jo mere mad du tilbereder på din stegeplade, desto bedre nonstick-effekt opnår du. Ved hyppig brug af stegepladen opbygges en naturlig nonstick-belægning, der gør det lettere at tilberede mad uden at den hænger fast. Så jo mere du bruger din stegeplade til madlavning, desto mere vil nonstick-effekten forbedres.

Hvor kan jeg bruge stegepladen?

Vores stegeplade i carbonstål er designet til madlavning både indendørs, udendørs. Vores stegeplade er kompatibel med gas-, el- eller endda induktionskogeplader. Derudover er stegepladen også perfekt til at tage med i naturen, hvor du kan lave den lækreste mad over bål. 

OBS: Hvis du bruger stegepladen på induktion, er det vigtigt, at du varmer stegepladen langsomt op, og aldrig bruger boost-funktionen. 

Hvad gør en stegeplade i carbonstål unik?

Vi valgte at lave vores stegeplade af carbonstål på grund af dens overlegne varmelagring og varmekontrol. Carbonstålet kombinerer varmelagringen fra støbejern med temperaturkontrol fra rustfrit stål. Vi fremstiller vores stegeplader i Sverige, hvor stegepladen brændes med vegetabilsk olie for at opnå en unik naturlig nonstick.

Læs mere om designet og produktionen af stegepladen her


Stegepladen er 1,3 cm høj og har en stegeflade, der måler lidt over 50 cm i længden. Med de to håndtag inkluderet måler den totalt 62 centimeter. Med andre ord passer den over to blus på en kogeplade i standardstørrelse. Håndtagene har en højde på 3 cm. Den er 4 mm tyk og vejer 4,5 kg. Kogegrej i carbonstål er ofte 2 mm tykt, men ved at øge tykkelsen, opnår du en mere stabil konstruktion, som ikke slår sig så nemt. Hvis pladen alligevel slår sig lidt under madlavning ved høj varme, vil du typisk se, at den bliver plan igen ved nedkøling.

Vores forhøjede håndtag gør denne stegeplade både sikrere og lettere at bære. På grund af de højere, vinklede sider behøver du ikke at bekymre dig om, at fedt spildes på komfuret. Faktisk kan vores stegeplade rumme op til en liter væske.

Sådan vedligeholder du din stegeplade


Vedligeholdelse af din stegeplade følger de samme procedurer som vores jernpander i carbonstål. Du kan se videoen for at få en dybdegående gennemgang af, hvordan man rengører carbonstål, men dette er de vigtigste ting, du skal vide:

  • Rengør aldrig med opvaskesæbe
  • Brug kun vand, når det er absolut nødvendigt
  • Kom aldrig din stegeplade i opvaskemaskinen
  • Ved let snavs: Tør overfladen af med en klud eller et stykke køkkenrulle, og dup overskydende fedt væk
  • Til lidt mere vanskelige sager: Kog forsigtigt en smule vand på stegepladen og skrab madresterne væk med en træpalet
  • Sørg for at tørre din stegeplade enten i hånden eller ved at sætte den på komfuret ved lav varme, inden du giver den et tyndt lag beskyttende olie (madolie) og opbevarer den 

Trænger din stegeplade til lidt ekstra beskyttelse efter en grundig rengøring eller kontakt med syreholdig mad? Så kan du brænde stegepladen ind med olie og opbygge en ny seasoning.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg laver mad på min stegeplade?

Carbonstål er et meget holdbart materiale, men der er et par ting, du skal være opmærksom på, når du laver mad med det. Selvom det har en varmetolerance på op til 650°C, er medium varme normalt tilstrækkeligt til at tilberede maden jævnt. Undgå at bruge syreholdige madvarer, da de kan fjerne den seasoning, du har arbejdet så hårdt på at opbygge.

En anden ting du skal huske er, at din stegeplade skal opbygge den non stick-patina, før du bruger den til at tilberede mere skrøbelige fødevarer. Vent, til du har brugt din stegeplade i et stykke tid, før du kaster dig ud i at tilberede æg eller fisk. Og giv den gerne lidt ekstra fedtstof i starten. 

Endelig skal du huske, at carbonstål ikke kan lide fugt. Selvom du kan opbevare din stegeplade enten indendørs eller udendørs, skal du sørge for, at den er beskyttet mod fugt. 

Klar til at lave mad? Vi har samlet 5 af vores favoritter, som vi elsker at lave på stegepladen lige her.

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Guides

RSS
Mød producenten bag vores italienske kogegrej

Mød producenten bag vores italienske kogegrej

Kogegrej i både carbonstål og rustfrit stål har altid været førende i det professionelle køkken - og det er der en helt særlig årsag til....

Læs mere
5 ting du skal bruge for at lave mad over bål

5 ting du skal bruge for at lave mad over bål

Der er få ting, der slår følelsen af udendørs madlavning i de varme sommermåneder, især når det foregår over åben ild. Uanset om du er...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke