Frittata med svampe, tomat og pancetta

Frittata med svampe, tomat og pancetta

Italienernes svar på vores æggekage er typisk fyldt med masser af gode sager fra grøntsagsriget. Her er hovedingrediensen svampe, som får selskab af forårsløg, semi-soltørrede tomater, parmesan og stegt pancetta. Kan du ikke finde sidstnævnte, kan du erstatte den med bacon.

Nyd frittataen, som den er, eller sammen med en enkel grøn salat med vinaigrette.



4 personer

Ingredienser

1 fed hvidløg
1 bdt. forårsløg
500 g blandede svampe
200 g semi-soltørrede tomater
75 g parmesan
100 g pancetta
Olivenolie
8 æg
1 dl mælk
Salt og peber

Sådan gør du

Pil og hak hvidløg, og snit forårsløg. Rens svampene, og skær dem i mundrette stykker. Hæld væden fra de semi-soltørrede tomater, og riv parmesanen.


Steg pancetta på en tør pande, til den næsten er sprød. Dryp af på fedtsugende papir.

Steg svampene i olivenolie på en ovnfast pande, til de afgiver væde og tager farve. Kom lidt ekstra olie på panden, og tilsæt hvidløg og forårsløg. Steg videre i 1-2 minutter, og kom pancetta og semi-soltørrede tomater ved.

Pisk æggene let med mælk, parmesan, salt og peber, og hæld det i panden. Sæt den i ovnen ved 180 grader varmluft i 20-25 minutter, til den er gylden og fast på midten.

Servér eventuelt med en grøn salat.

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Kogt hummer

Kogt hummer

Det sarte og delikate kød er så fin en spise, at du ikke behøver at gøre meget andet end at lave en god kogelage og...

Læs mere
Surdejsbrød

Surdejsbrød

Surdejsbrød kan føles som en videnskab i sig selv, men det behøver ikke være så svært. Her får du en mere simpel version med lav...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke