Andeconfit med sauteret spinat og orangesauce - Gastrotools.dk

Andeconfit med sauteret spinat og orangesauce

Gør Mortens Aften og Julen ekstra nem ved at sætte andeconfit på bordet. Fordelen er, at du kan købe færdig andeconfit hos både slagtere og i velassorterede supermarkeder, men du kan også nemt lave det selv nogle dage før den store aften. Så skal de confiterede andelår blot lunes på dagen.

4 personer

Ingredienser

4 confiterede andelår

2 økologiske appelsiner

3 spsk. sukker

1,5 spsk. hvidvinseddike

2 dl friskpresset appelsinsaft

4 dl ande- eller hønsefond

25 g koldt smør i tern

250 g spinat

Smør til stegning

Salt og peber

Redskaber

Skræller 

Stegepande i carbonstål eller støbejern

Sådan gør du

Steg de confiterede andelår i ovnen ved 200 grader varmluft/220 grader alm. ovn i 10-15 minutter, til skindet er sprødt og gyldent.

Riv appelsinskallen, og filetér appelsinkødet.

Smelt sukkeret på en pande ved jævn varme, til det bliver gyldent. Tilsæt eddike, appelsinskal og appelsinsaft, og lad det simre, til halvdelen af væden er fordampet. Tilsæt nu fonden, og kog atter ind, til halvdelen af væden er fordampet. Tag panden af varmen, og pisk kolde smørtern i et efter et, og smag til med salt og peber. Tilsæt appelsinfileterne lige inden servering.

Sautér spinaten i smør, til den falder sammen. Krydr den med salt og peber. 

Nyd de confiterede andelår med sauteret spinat og orangesauce.

Anbefalede redskaber 

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Kogt hummer

Kogt hummer

Det sarte og delikate kød er så fin en spise, at du ikke behøver at gøre meget andet end at lave en god kogelage og...

Læs mere
Surdejsbrød

Surdejsbrød

Surdejsbrød kan føles som en videnskab i sig selv, men det behøver ikke være så svært. Her får du en mere simpel version med lav...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke