Lun blækspruttesalat med tomat, rødløg og urter - Gastrotools.dk

Lun blækspruttesalat med tomat, rødløg og urter

Blæksprutter er meget andet end friturestegt calamari. Her er de stegt med chili og hvidløg, inden de serveres i en salat med tomat, fennikel, bladselleri og friske urter.

Pas på med at overstege blæksprutterne. Det gør dem nemlig seje. Tricket er, at panden skal være rygende varm, og du kan evt. stege blæksprutterne ad to omgange for det bedste resultat.

4 personer

Ingredienser

400 g renset blæksprutte

2 fed hvidløg

1 chilipeber

1 rødløg

Olie til stegning

2 stilke bladselleri

1 fennikel

200 g cherrytomater

1 bdt. urter, fx persille, oregano og basilikum

3 spsk. olivenolie

1 citron

Evt. godt brød til servering

Salt, peber

Sådan gør du

Er blæksprutterne små, kan du stege dem hele. Ellers skæres de i mundrette stykker. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Pil og hak hvidløg. Hak chilien – kassér evt. kernerne. 

Varm olie op på en stor pande, og steg hvidløg og chili ganske kort, til hvidløget så småt begynder at tage farve. Tilsæt blækspruttestykkerne, og steg dem ved høj varme i cirka 2 minutter. Pas på med overtilberedning, da det vil gøre dem seje. Krydr med salt og peber, og sæt blækspruttestykkerne til side. 

Snit bladsellerien i tynde, aflange stykker. Halvér fenniklen, og snit den fint. Halvér cherrytomaterne. Pluk og hak urterne. Vend det hele sammen med den stegte blæksprutte og olivenolie, til krydr med citronsaft, salt og peber. 

Nyd evt. salaten med godt brød.

Anbefalede redskaber

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Kogt hummer

Kogt hummer

Det sarte og delikate kød er så fin en spise, at du ikke behøver at gøre meget andet end at lave en god kogelage og...

Læs mere
Surdejsbrød

Surdejsbrød

Surdejsbrød kan føles som en videnskab i sig selv, men det behøver ikke være så svært. Her får du en mere simpel version med lav...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke