Hvide asparges med parmesan, ramsløg og brunet smør - Gastrotools.dk

Hvide asparges med parmesan, ramsløg og brunet smør

Denne her lille og lette anretning er en hyldest til forårets spisekammer. Brug gerne hvide asparges med tykke stængler til retten her. Kan du kun finde tynde stængler, går det også. Bemærk blot, at de ikke skal deles på langs.

4 personer

Ingredienser

12 store hvide asparges
150 g usaltet smør
1 dl revet parmesan
1 bdt. ramsløg
Evt. syltede ramsløgskapers
Salt og peber

Sådan gør du

Skær de nederste par centimeter af aspargesstænglerne, skræl dem fra hovedet og nedad, og halvér dem på langs. Del dem herefter 1-2 gange på tværs. Kog dem i letsaltet vand i ca. 1-2 minutter, til de er møre, men stadig har bid.
 
Sautér asparges i en skefuld af smørret, tilsæt parmesan, og vend det sammen med asparges.  
 
Brun smørret i en gryde, tilsæt ramsløg, og vend dem rundt, til de falder sammen.
 
Anret asparges, ramsløg og brunet smør i dybe tallerkner, og top evt. med ramsløgskapers.

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Kogt hummer

Kogt hummer

Det sarte og delikate kød er så fin en spise, at du ikke behøver at gøre meget andet end at lave en god kogelage og...

Læs mere
Surdejsbrød

Surdejsbrød

Surdejsbrød kan føles som en videnskab i sig selv, men det behøver ikke være så svært. Her får du en mere simpel version med lav...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke