Hjemmelavet rødkål til julemiddagen

Hjemmelavet rødkål til julemiddagen

Denne her nemme og klassiske opskrift på hjemmelavet rødkål er krydret med ribssaft og varme krydderier. Den er den perfekte ledsager til både andesteg, flæskesteg, medister og frikadeller.

Lav endelig en stor portion, nu du er i gang. Overskydende rødkål kan fryses.

Ingredienser

8 personer

1 lille rødkål eller ½ stort, ca. 1 kg

40 g smør

1 dl lagereddike

2 dl koncentreret ribssaft

2-3 spsk. sukker

2-3 laurbærblade

1 kanelstang

3 stjerneanis

Salt og peber

Sådan gør du

Pil de yderste kålblade af, og kassér dem. Snit resten af rødkålen groft.  

Smelt smørret i en stor gryde, tilsæt rødkålen, og lad den stege ved jævn varme, til den begynder at falde sammen. Tilsæt lagereddike, ribssaft, sukker, laurbærblade, kanelstang og stjerneanis, læg låg på gryden, og lad den simre stille og roligt i 10 minutter. Tag låget af gryden, og lad kålen simre videre i cirka 20 minutter under jævnlig omrøring, til det meste af væden er fordampet.

Tilpas eventuelt smagen med ekstra eddike eller sukker, og smag til med salt og peber.

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Kogt hummer

Kogt hummer

Det sarte og delikate kød er så fin en spise, at du ikke behøver at gøre meget andet end at lave en god kogelage og...

Læs mere
Surdejsbrød

Surdejsbrød

Surdejsbrød kan føles som en videnskab i sig selv, men det behøver ikke være så svært. Her får du en mere simpel version med lav...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke