Dampede blåmuslinger med pastis og urter - Gastrotools.dk

Dampede blåmuslinger med pastis og urter

De skønne danske blåmuslinger får et hint af anis takket være pastis og fennikel i retten. Hvis du foretrækker en mere cremet version, kan du tilsætte en smule fløde til allersidst. Glem endelig ikke brødet til at svøbe en gode muslingelage op med.

4 personer

Ingredienser

2 kg blåmuslinger

2 skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stor gulerod

1 fennikel

1 porre

Olivenolie

1,5 dl pastis

1 bdt. blandede urter, fx hakket persille, timian og kørvel

Godt brød til servering

Peber

Sådan gør du

Rens blåmuslingerne under rindende vand, og giv de åbne muslinger et bank mod bordpladen. Kassér dem, hvis de ikke lukker sig.

Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Skræl guleroden, og skær den i fine tern. Skær også fenniklen i tern, og snit porren i ringe.

Sautér hvidløg og grøntsager i olivenolie i en stor gryde i et par minutter. Kom blåmuslingerne ved, hæld pastis over, og læg låg på. Damp blåmuslingerne ved høj varme i ca. 4 minutter, til de har åbnet sig. Kassér evt. lukkede blåmuslinger.

Vend friske urter (gem evt. lidt til pynt) og peber i, og vend det hele godt sammen.

Fordel blåmuslingerne i dybe tallerkner, og hæld grøntsager og kogelage over dem. Pynt evt. med ekstra urter, og nyd blåmuslingerne med godt brød.

Anbefalede redskaber

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Kogt hummer

Kogt hummer

Det sarte og delikate kød er så fin en spise, at du ikke behøver at gøre meget andet end at lave en god kogelage og...

Læs mere
Surdejsbrød

Surdejsbrød

Surdejsbrød kan føles som en videnskab i sig selv, men det behøver ikke være så svært. Her får du en mere simpel version med lav...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke