Chevre chaud med proscuitto og sennepsvinaigrette - Gastrotools.dk

Chevre chaud med proscuitto og sennepsvinaigrette

Chevre chaud er en altid skøn spise, som du ofte finder på franske bistroers frokostkort. Det sprøde brød med grillet gedeost får dejligt modspil af salatblade vendt i sennepsvinaigrette. Her kommer der lidt ekstra knas i form af pecannødder, og der er også tilsat en smule proscuitto, som klæder salaten så godt. 

4 personer

Ingredienser

4 skiver baguette

Olivenolie

400 g gedeost

1 lille rødløg

100 g blandede salatblade

100 g proscuitto

50 g nødder, fx pecannødder

Evt. friske timianblade til pynt

Sennupsvinaigrette:

3 spsk. olivenolie

1 spsk. hvidvinseddike

2 tsk. grovkornet sennep

2 tsk. honning

Salt og peber

Sådan gør du

Rist brødet let på en rist under ovnens grillfunktion. Skær gedeosten i skiver, og fordel dem på brødet. Sæt det tilbage i ovnen i ca. 6 minutter, til gedeosten er let grillet, og brødet er sprødt. 

Pil rødløget, og skær det i fine ringe.

Vend salatbladene sammen med vinaigretten. Riv skinken i mindre stykker, og anret dem på tallerkner sammen med salaten, rødløg og nødder.

Top med det ristede brød med grillet gedeost, og pynt evt. med timianblade.

Sennupsvinaigrette: 

Pisk olivenolie, hvidvinseddike, sennep og honning sammen, og smag til med salt og peber. 

Anbefalede redskaber

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Opskrifter

RSS
Kogt hummer

Kogt hummer

Det sarte og delikate kød er så fin en spise, at du ikke behøver at gøre meget andet end at lave en god kogelage og...

Læs mere
Surdejsbrød

Surdejsbrød

Surdejsbrød kan føles som en videnskab i sig selv, men det behøver ikke være så svært. Her får du en mere simpel version med lav...

Læs mere

Modtog tips & trick direkte i din indbakke