Gratis levering til døren 1-3 hverdage

Stegt lammeryg med grønne asparges og selleri

I samarbejde med Ass. Køkkenchef fra Restaurant Uformel, Kasper Correl, har vi udarbejdet denne skønnne opskrift på lammekrone, grønne asparges og selleri. Med enkle gode råvarer får du her en eksplosion af smage og smukke farver på tallerkenen.

Ingredienser (4 personer):

  • 1 lammeryg a 1,5 kg
  • 8 store grønne asparges
  • 1 stor selleri
  • 100 g smør
  • 250 g Cherry tomat på stilk
  • 1 håndfuld friske ærtebælge
  • 2 dl oksesauce  
  • Timian og rosmarin  
  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Lammeryggen ridses i fedtet og steges i olie til fedtet er gyldent.
  3. Tilsæt smørret, og brun lammet godt af på panden.
  4. Tilsæt timian og rosmarin til lammet – steg lammet til den har en kernetemperatur på 52 grader, og lad den nu hvile i ca. 5 minutter inden den skæres.
  5. Tomater bages samtidig i ovnen med olivenolie, timian og rosmarin ved 180 grader i 15 minutter.
  6. Selleri skrælles og skæres i grove tern, som koges møre i vand.
  7. Blend den møre selleri til pure med lidt smør og fløde. Smag til med salt.
  8. Grønne asparges ordnes og skylles – skræl evt. det nederste af. Steg i smør lige inden servering.
  9. Servér lam med grønne asparges, selleripure, bagte tomater, oksesauce og friske ærter.

← Ældre indlæg Nyere indlæg →



Skriv en kommentar

Bemærk, kommentarer skal godkendes, før de bliver synlige på webshoppen.