Gratis levering 1-3 hverdage

Fjordreje roll

Dansk take på amerikanernes lobster roll. Det er en opgraderet udgave af den danske hotdog, som her er med bløde briochebrød fyldt med fjordrejer, mayonnaise, purløg og forårsløg.

 

Nyd den, som den er, eller gør som amerikanerne, og læg den håndfuld saltede kartoffelchips ved siden af.

 

4 personer

 

1 bdt purløg

2 forårsløg

½ citron

250 g pillede og kogte fjordrejer

3-4 spsk god mayonnaise

4 brioche hotdogbrød

Salte kartoffelchips til servering

Salt og peber

 

Snit purløget, og sæt lidt til side til pynt. Snit forårsløgene fint, og pres citronen.

 

Bland purløg og forårsløg med mayonnaise.

 

Sæt ca. ¼ af fjordrejerne til side. Vend resten i mayonnaisen, og smag til med citronsaft, salt og peber.

 

Lun hotdogbrødene i ovnen, skær en lomme i dem, og kom fjordrejeblandingen i.

 

Læg dem med åbningen opad, og pynt med resten af fjordrejerne og purløg.

 

Nyd evt. med salt kartoffelchips.

 

 

 

← Ældre indlæg Nyere indlæg →



Skriv en kommentar

Bemærk, kommentarer skal godkendes, før de bliver synlige på webshoppen.