Gratis levering til døren 1-3 hverdage | Julegaver byttes til 15.1.2021

Hvorfor fejrer vi mortensaften – og hvor kommer anden ind i billedet?

Her hos Gastrotools elsker vi mortensaften. Og det skyldes i høj grad, at hygge og lækker and begge er på menuen. 


Mangler du opskriften på den perfekte and? Vi har slået os sammen med Thomas Rode og lavet den til dig. 


Snup den perfekte opskrift på anden til mortensaften her → 


Men hvad er historien bag mortensaften, og hvorfor er det en tradition at spise and? Det får du svaret på én gang for alle her. 

Morten hedder faktisk Martin

Nok kalder vi det for mortensaften, men det er faktisk Martin, vi fejrer. Martin var biskop af Tours – men i løbet af tiden blev Martin til Morten, da Morten er den danske version af Martin. 

Det hele startede med en tur i hæren

Som ung meldte Morten (Martin) sig til hæren, og han blev hurtigt kendt i byen Gallien. 


Det gjorde han, fordi hans store hjerte havde et ømt punkt for alle de fattige – og oven i det blev han kendt vidt og bredt for at kunne helbrede de syge og sågar vække de døde til live. 

Morten fandt Gud og tog på mission i sit hjemland

Derfor kom det ikke som en overraskelse, at Morten blev munk. Og da Morten oprindeligt var fra Ungarn, førte hans kald ham hjem fra Frankrig, hvor hans mission var at gøre Ungarn til en kristen nation. Det lykkedes ham dog ikke rigtig, og den eneste, han fik omvendt til kristendommen, var sin egen mor. 


Efter den fejlslåede mission, blev han fordrevet fra Ungarn og måtte vende tilbage til Gallien. Her gik det ham dog noget bedre, og med sit gode ry i ryggen stod han pludselig overfor at skulle være biskop.

Hvad gør man, når man ikke vil være biskop?

Selvom lykken endelig så Mortens vej, var han trods alt en ydmyg herre. Faktisk havde han ingen interesse i at være biskop. Indbyggerne udnævnte ham dog alligevel, og i sin flugt fra ansvaret, prøvede Morten at gemme sig i en gåsesti. 


Desværre for Morten var gæssene ikke helt med på den idé, så de larmede og afslørede ham. 


Som hævn over gæssene bestemte Morten, at alle skulle slagte og spise en gås på den dato, hvor de afslørede ham. Og sådan blev mortensaften til. 

Men hvor er det lige, anden kommer ind i billedet?

Biskop, gæs, hævn – så har vi styr på det. Men hvor er det lige, at andestegen kommer ind i billedet? 


Jo ser du. Tilbage i middelalderen var gæs ganske vist almindelige at have derhjemme, men deres kød var en noget eksklusiv spise. Derfor valgte nogle bønder at sælge deres gæs for at købe andre fjerkræ i stedet - heriblandt and. 


Så selvom historien startede med en gås, blev det mere og mere almindeligt, at der kom and på bordet i stedet – og som det er med traditioner, kan de være svære at vippe af pinden, når de først er etablere. 


Og det er derfor, vi den dag i dag “fejrer” Mortens historie med and på middagsbordet. 

← Ældre indlæg



Skriv en kommentar

Bemærk, kommentarer skal godkendes, før de bliver synlige på webshoppen.